Spring til indhold

Er det blevet en trend at være overvægtig?

Del på sociale medier

Jeg bliver sikkert høvlet for det her indlæg. Men det tar? jeg ikke så tungt. Fordi jeg er ikke ude på at være på tværs. Jeg er ude på at være realist. Jeg er dog helt sikker på at hvis jeg bliver høvlet ned, er det udelukkende fordi at mit indlæg bliver misforstået, ellers er det fordi dette indlæg, endnu ikke er klar til at blive taget imod med kyshånd.
Meningen med dette indlæg, er udelukkende baseret på det jeg oplever på Instagram og Facebook for tiden. Herudover kommer jeg indover lidt spiseforstyrrelse m.m.
Jeg har også jeg fået 3  piger til at lægge krop og ord til, i indlægget. De piger har alle tre en ting tilfælles: De har svært ved at tage på.

Jeg faldt over dette billede forleden:

Og hold nu kæft, hvor blev jeg sur…. Jeg har ingen anelse om hvem der har lavet det, og hvad det er lavet med henblik på, men det er da godt nok total malplaceret. Jeg har FULD forståelse for, og jeg synes at det er super fedt, at det er blevet normalt, at dele bikini billeder m.m – selv når man har lidt ekstra på sidebenene. Jeg har sku selv dét ekstra på sidebenene, og der skal bestemt være plads til os alle! Overvægtige, normalvægtige, og undervægtige. Det er der mit indlæg forhåbentligt får en betydning. Det kan da ikke være rigtigt, at undervægtige piger skal føle sig forkerte! Lige så vel som normalvægtige piger, overvægtige piger, og muskuløse m.m. piger, skal føle sig forkerte.

.. Vi er jo alle mennesker, dog med forskellige kroppe.
Vi er alle helt almindelige.

Så snart en normalvægtig pige, smider et billede op på eventuelt Instagram, og påpeger at hun ikke er tilfreds med sin krop, i forhold til eksempelvis hendes mave, så bliver hun høvlet ned. I visse tilfælde er billeder af NORMALvægtige piger blevet sat sammen med en overvægtig pige?s billede, i sjov. I forhold til eksempelvis, hvis en normalvægtig pige posere foran spejlet med trutmund, er dét billedet blevet sat sammen med en overvægtig pige, der også posere foran spejlet, med en total flabet billedtekst. Jeg kan tildels godt se det sjove i det. Og dog.. Det er jo ikke sjovt, når det i mange tilfælde går hen og bliver mobning. Det er det helt samme med undervægtige piger?s billeder, som bliver sat sammen med ovenstående billeder. Det er IKKE ok! Jeg har som skrevet, fuld forståelse for, og synes at det MEGA fedt, at det blevet mere normalt at vise, at dét at have mere på sidebenene er ganske normalt. Jeg gør det selv, i form af billeder hvor jeg eventuelt puster maven ud, i forhold til det perfekte og det uperfekte. Men jeg gør det med måde, i håb om at jeg ikke støder andre.
Jeg sammenligner ikke mig selv med andre.

Vi skal alle have det godt med os selv. Tynde, tykke, muskuløse osv. Der er ikke en af delene, der er bedre end de andre. Vi skal alle have lov til at være her. Vi skal alle have lov til at være utilfredse, og tilfredse. Vi er alle mennesker.

Herudover er der også en del af de piger, der med glæde deler billeder af deres kroppe, der tildels ikke har det så godt med deres krop, som de måske udgiver sig for at være. Der er jo en sygdom der hedder spiseforstyrrelse, og den sygdom skal man bestemt ikke kimse af. Den er alvorlig! Det er en sygdom jeg selv har kæmpet med da jeg var yngre.
Det kan du læse mere om lige her.

Men min pointe er, at der som sagt skal være plads til alle. Undervægtig, normalvægtig, eller overvægtig. Det samme gælder trænet kroppe. Kroppe der er total trænet, eller kroppe der er semi trænet. Der skal ikke gøres grin med den ene, eller den anden krop, på den ene eller den anden måde. Tænk over, at der sidder et menneske bag den krop, du eventuelt misunder. Tænk over, at der sidder et menneske bag den krop, du overvejer at gøre grin med. Og den person bag den krop, har det nødvendigvis ikke super godt med sig selv, ELLER sin krop.

Jeg elsker at der er kommet fokus på, at alle kroppe er helt almindelige. Og jeg elsker at det er blevet mere normalt, at vise at man har en delle på maven, på ryggen, osv – også når man sidder ned. Fordi det er nemlig helt almindeligt. Så, det er ikke fordi at jeg er fyldt op fra start til slut med had, overhovedet. Det er ikke dét mit indlæg går ud på.
Det håber jeg du forstår, dig der lige nu læser med.

På billedet ovenfor, ser du min ene venindes krop. Hun har kæmpet med at tage på i vægt hele sit liv. Det var hendes udtalelse, der bl.a også påvirkede mig.
”Man føler sig sku næsten helt unormal efterhånden, fordi at man er undervægtig.”
Hun er undervægtig, og hun kan til tider føle sig høvlet ned, hvis hun nævner det. ?
?Jeg ville ønske jeg havde dit stofskifte. Jeg ville dø for din krop. Det er snyd??

Hvis hun til de spørgsmål svarede,
??Jeg ville gerne tage på?? ville hun imødekomme svar som ??Ej din krop er da perfekt.??

Har undervægtige mennesker ikke lov til at være utilfredse? Har undervægtige ikke lov til at have en mening om sin egen krop?

 


Her er et billede af min anden venindes krop. Samme princip som min veninde jeg påpeger ovenfor. Hende her, har trænet derimod som et hul i jorden til tider, for at tage på. Den dag hun stopper med at træne, taber hun sig. Det lyder helt surrealistisk ik?? Men det er sandheden. Sådan hænger HUN sammen.


Helt samme princip, med pigen du ser her ovenfor. Dette er min venindes veninde. De er udover at være rigtig gode veninder, også trænings buddys. Stopper hun med træningen, taber hun sig ligesom min veninde.

Alle tre piger er rigtige madøre. De elsker mad, og kan spise lige præcis hvad de har lyst, uden at tage på. Men det gør dem ikke heldige. De bøvler herimod alle tre med at tage på.
Alle tre piger har også fået lavet en brystforstørrelse, fordi de i forhold til deres undervægt, ikke rigtigt havde nogle bryster. Det boostede deres selvtillid. De er alle tre dét gladere for deres krop nu. Det er et luksusproblem, ville mange mene, fordi ??De er da heldige. De er tynde, brysterne er da ligegyldigt. De kan spise pizza og slik, uden at tá på??….. Og det er da meget muligt, at de kan spise hvad de ville, uden at tænke over det. Men mon ikke de tænker over, hvor træls det er, at de eventuelt IKKE bare kan tage på?

Hvis disse tre piger skulle tage på, nytter det bestemt ikke noget at de eksempelvis udelukkende spiser grillmad, kartofler og sovs, slik, chips og chokolade. Tværtimod. Hvilket de også godt ved. Det er vigtigt for mig at påpege, at bare fordi at de er tynde, er det ikke ens betydning med, at de eventuelt er jordens gladeste, og mest tilfredse mennesker, fordi de er tynde, og kan spise hvad de vil.

At være tynd er nødvendigvis ikke = perfektion.

Alle tre piger, skal ligesom dem der gerne ville tabe sig, omrokere gevaldigt i sin kost.  Det kan faktisk svære at tage på, for folk med et højt stofskifte, end det er at tabe sig. Ik’ misforstå mig. Jeg tar’ ikke patent på undervægt, overhovedet. Jeg tager patent på at have det godt med sig selv, og så er det sku ligegyldigt om man er trekantet, rund, eller firkantet.

End.


Del på sociale medier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *