En tur med ambulancen

Del på sociale medier


Måske det bare er mig der kan se det, fordi jeg ved det. Jeg flygtede på dette billede. Jeg flygtede fra mig selv, og alle de følelser jeg ikke følte jeg ikke kunne rumme. Jeg synes det er tydeligt at jeg ikke magtede livet mere, på billedet. En tur med ambulancen var én af de ting der skulle til, før jeg fik øjnene op. 

Jeg fik sku lige en røvfuld inspiration fra Natasha ift. hendes seneste opslag. Miraklerneinorh på Instagram. 

En større mening med det hele?

Jeg har altid været meget skeptisk ift. alt det der spirituelle pis. Og ja. Jeg skrev pis, fordi jeg stadig er skeptisk. Men er det spirituelt at tro på, at der er en mening med alt? Er det naivt?

Nej. Det synes jeg ikke. Synes du?

Flashback til en episode for 2 år siden. Jeg havde været ædru og clean i et par uger. Men så skete det. Jeg fik et angstanfald på vej ud til min kæreste, og jeg bad min mor vende bilen om. Herefter bad jeg hende sætte mig af ved Fakta tæt på hvor vi boede, fordi ‘’jeg havde brug for en gåtur og frisk luft.’’

Det havde jeg ikke. Jeg vil sættes af ved Fakta, fordi jeg vil have øl. Jeg købte 2 store guld øl. Herefter satte jeg mig ned i den lokale skov og drak dem.

Herefter købte jeg 2 mere. Og tog til Aabenraa. Her købte jeg 1 gram kokain, og 1 mere, og 1 mere…. Og 1 mere.

Jeg havde ingen stopknap. 

Min telefon virkede ikke, så jeg var umulig at få kontakt til. Jeg forsvandt fra alt i 2 dage. Jeg orkede ikke at være i mig selv.

Det næste jeg husker er, at to ambulancereddere prøver at få kontakt til mig. Jeg ligger på gulvet. Jeg har svært ved at forstå hvad de siger. Men jeg får mig rejst op. Og jeg forsikre dem, at jeg havde det fint. Det var dog tydeligt at jeg ikke havde det fint, så jeg blev spændt fast på en båre, og kørt på sygehuset.

Alt imens, er stoffernes og alkoholens virkning var ved at tage af. Jeg har aldrig følt mig så lille før. Aldrig. Jeg var flov.

Det næste jeg husker er, at min mor er der. Min kammerat har nemlig kontaktet min mor, hvilket jeg var rigtig sur over i lang tid. Jeg kan dog godt se nu, hvorfor han gjorde det.

Min mor kørte fra Toftlund-Aabenraa (30 km), alt imens hun planlagde min begravelse. Hun var sikker på, at det var nu. Nu overlevede jeg ikke.

Men det gjorde jeg. Og det er jeg glad for. Livet er dejligt. Også uden alkohol og stoffer.

Jeg tror på der er en mening med alt det lort jeg har budt mig selv. Er det åndssvagt at sige jeg hellere vil have været foruden? Næ. Fordi jeg vil ikke have været hende jeg er i dag, hvis ikke jeg havde sejlet rundt i min egen medlidenheds sø og druknet mig selv i rusmidler.

Der er en vej ud af det lort. ❤️

Køb mit online foredrag lige her: KOSTVEJLEDER PÅ KOKAIN

I dag lever jeg bl.a. af at coache andre ift. det psykologiske bag en sund livsstil. Jeg lever af at hjælpe andre med at finde balancen. Jeg tror på at jeg også en dag kommer til at hjælpe andre med ovenstående. Jeg tror på, at flugten med stoffer nødvendigvis ikke behøver at være vedvarende, hvis man får den rette hjælp. ❤️


Del på sociale medier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *