Det her, kommer til at lyde som noget der er revet ud fra en elendig
 melankolsk film. Men det var realiteten for mig sent i går aftes. Kl 23:30 besluttede jeg mig for at gå en rask tur. Jeg var virkelig rastløs, efter 4 timers Investigation Discovery nørderi med min bror, og titusinde kilo snacks.

I det jeg træder ud af døren, selvfølgelig med Ed Sheeran akustisk i ørene, begynder det at sne. Jeg vil normalt ikke have tænkt over det. Altså, det er jo bare sne.

Jeg blev helt varm i kroppen. Jeg stoppede sågar op, for at kigge på at dét. Altså sneen. Jeg blev på en eller anden måde helt rørstrømsk. Den der ‘’Nu er det jul,’’ følelse ramte mig.

Herefter gik turen ellers rundt i gader og stræder. Jeg gik sågar forbi kirken. Dén kirke hvor min far blev bisat. Jeg blev rørt igen, hvilket jeg slet ikke plejer.

Der stod jeg så, imens sneen stadig faldt på mig, med alle følelser udenpå tøjet. Men som noget nyt, med et smil på læben. Det gik op for mig, at jeg for første gang i 6 år, igen var glad for december. 

Julepynten, julelys, kalenderlys, hyggen, julekalender, og alt det der. Jeg elskede det! Men da min far for 6 år siden, tog et drastisk valg, døde alle højtideligheder sammen med ham, for mit vedkommende. Fødselsdage, familie gøjl, og generelt højtider sagde mig pludselig intet. Selv min egen fødselsdag, synes jeg ikke var noget specielt længere.

De første 4 år efter, drak jeg mig fuld på min fødselsdag, gerne alene, hvis jeg ikke havde planlagt noget. Flugt fra virkeligheden, var mit speciale.

Mit følelsesregister har været i stykker siden dén dag i 2013. Jeg har altid været lidt afstumpet på den front, men det hjalp bestemt ikke, at min far tog sit eget liv. Jeg fik endnu svære ved, at navigere rundt i alt der omhandlede følelser. Lige præcis derfor ligger det desværre meget fjernt for mig, at blive rørstrømsk. Jeg er bedre til at håndtere det dagen i dag, men jeg har dog lang vej på den front endnu.

Det kender du måske, hvis du også har mistet?

… Men især julen, var elendig for mit vedkommende. Især fordi, julen i princippet allerede starter d. 1 december. Dvs en hel måned fyldt med julehygge. Dét har lige siden dengang, været trivielt at komme igennem. Jeg har selvfølgelig haft hyggelige stunder i december måned med familie og venner, men det var stadig ikke det samme, som da min far levede.

Hyggen var blevet pillet fra hinanden. Jeg havde ingen anelse om hvordan jeg tryllede dén frem igen. Og kan man overhovedet trylle den frem igen?

Nej. Det kan man ikke.

… Men den kommer igen. Det lover jeg dig. Det kan tage flere år, men den kommer, når du mindst venter det. Det lyder som en elendig kliché, men det er sandt. Den kommer. Du kan ikke fremprovokere dén.

Mit råd er, at du prøver på at lade vær med at fremprovokere hyggen, fordi så ender du ikke med at blive skuffet, hvis det ikke lykkedes. Smid dine forventninger væk til julen. Du behøver slet ikke at have nogle forventninger. Det eneste du skal pryde din hjerne med, er nysgerrighed. Vær nysgerrig på julen. Sidst men ikke mindst, giv dig selv lov til at nyde december. Måske du kan mærke en snert af julestemning, men du skubber den ubevist væk, fordi ‘’Jeg kan ikke nyde julen uden min afdøde (mor, søster, ven, far, kæreste m.m.)’’

Det må du godt! Du må godt nyde julen, og generelt højtider. Giv dig selv lov.

Så ender du (måske) ikke på sofaen med en flaske rødvin, bløde brunkager; Fed up med selvmedlidenhed, og melankolsk, og belastende musik i højtalerne. Altså det skal der bestemt også være plads til – at være ynkelig. Men, det kan hurtigt blive til en selvdestruktiv vane. Du er mere værd, end dét. Du er mere værd end gamle brunkager, og sørgelig pap vin fra Rema.

Det har taget mig 6 år, at nå hertil, hvor jeg igen kan sige, at jeg nyder december.

2019 har været mit bedste, og mest lærerige år nogensinde i mit hidtil 27 årige liv. For første gang i 6 år, har jeg fralagt mig offerrollen. Jeg tør godt sige, at jeg er glad, også uden min far ved bordet.

Jeg trådte ind i december, med en helt fantastisk indstilling. Jeg opholder mig pt meget hos min mor. Jeg siger ikke, at vi begge har julesokker hængende, men det har vi. Vi propper dagligt små finurlige ting, eller snacks i hinandens sokker. Jeg høre julesange frivilligt. Jeg NYDER julepynten indenfor, og udenfor. Jeg ELSKER at bevæge mig udenfor om aftenen, bare for at studere julelys på husene rundt omkring. Jeg har handlet ind til marcipan konfekt. Jeg har set en hel julekalender med min kærestes børn. Jeg smiler ekstra meget her i december.

Og det bedste ved det hele… Jeg GLÆDER mig meget til juleaften, som skal bruges med min mor, og min bror. Min mors mand, vores far, han vil altid mangle ved bordet. Men slet ikke på samme måde mere. Sammenholdet i min familie, er ekstremt stort. Min mor, min bror og jeg, har de sidste 6 år fået et virkelig tæt bånd. Det havde vi ikke, hvis han levede endnu. Hvilket ikke menes med, at vi hellere vil være foruden ham, tværtimod. Men hans død, har givet os et stærkt bånd, vi ikke havde forinden.

Det er måske det positive ved at miste et familiemedlem, generelt. Det bringer tit folk tættere sammen. Det kan dog også skille folk af, desværre. MEN lad os fokusere på det positive, at det tit bringer folk sammen. Det har det heldigvis gjort hos os.

Jeg har aldrig lært at håndtere julen uden min far. Jeg har hele tiden søgt efter et svar. En måde. Et mirakel. Men det findes ikke. Måske du nød julen 1 år efter du mistede? Måske du 10 år efter stadig ikke nyder julen? Vi er alle forskellige, og vi sørger alle på hver vores måde. Ingen måder er forkert. Alle måder er rigtige.

Jeg håber i hvert fald at du har dig en dejlig december. Det har jeg, for første gang i 6 år. Det føles fantastisk. 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *