Jeg har udvalgt 10 blandede spørgsmål, I har spurgt mig om, via min instagram story. 

Italienske eller danske mænd? 

Jeg har ingen ”erfaring” (LOL) indenfor italienske mænd. Så jeg må nok sige danske mænd.

Kunne du finde på at flytte til København igen? 
Svaret er simpelt. Ja, helt bestemt. Dog ikke lige nu.

Hvordan kom du over den svære start, og tog dig virkelig sammen til at blive sund?
Efter 2 spiseforstyrrelser, og et par vægtøgninger, en kostvejleder uddannelse, erfaring m.m. – hvilket er fordelt over mange år (læs: 13 års alderen til 26 års alderen), så kom det stille og roligt af sig selv. Jeg har fundet ud af, at sundhed er meget mere end motion og grøntsager.

Har du en kæreste? 
Nej.

Hvor bor du henne? 
I Aabenraa. Sønderjylland.

Hvad er dit bedste råd til at slippe ud af idealets fængsel? 
Overordnet er svaret nemt. Lad vær med at læn dig selv op af andres udseende. Elsk dig selv, bla bla. Men der er langt fra tanke til handling. Jeg tænker det er individuelt. Jeg har derfor (desværre) ikke et generaliseret svar.

Hvordan holder man sig på måtten i weekenden? Jeg falder i slik, rundstykker, osv. 
Måtten er overvurderet. Slik og rundstykker er helt okay, også i hverdagene. Begræns dine mængder, og mærk efter når du har spist 1 rundstykke. Har du oprigtigt lyst til en mere? Eller har du lyst til en mere, fordi du føler at du har bildt dig selv ind, at du ikke må spise en i morgen?
Rundstykker er lovligt, selvom det er mandag, tirsdag eller fredag. Der findes ingen usunde madvare, dog findes der usunde vaner.

Hvilken kage kan du bedst lide? 
Cheesecake. Nemt!

Hvad hedder det spil, du spiller?
Quizmo. Søg Anne-Mette Staub. Er klar på en kamp! 😀

Pepsi max eller Coca cola zero?
PEPSI MAX!

Det er knap 2 uger siden, at jeg fastslog i et indlæg på bloggen, at jeg ikke vil flytte fra Toftlund igen, med mindre det gavnede mig. Med mindre der var en god grund til det. Men med den situation jeg står i, og som jeg har stået i, i 1,5 år nu, tog det pludselig fart. Uoverensstemmelserne tog en uventet drejning, for at sige det mildt. 

Jeg fik tilbudt en fin lejlighed midt i Aabenraa by i sidste uge, og det tog mig ikke lang tid at sige ja tak til den. Det sidste 1,5 år har jeg været van til hver dag at have min mor, og min bror omkring mig. Hvilket også har betydet, at jeg udover at have dem omkring mig (gudskelov for det), så har jeg været ret isoleret. Det har jeg i forhold til, at jeg ingen relationer har i Toftlund mere, udover dem. Mine folkeskole venner jeg stadig har kontakt med, er spredt udover hele dk. Herudover har jeg har savnet alt have helt mit eget. Jeg har boet selv siden jeg var 15 år, så at leve under et andet individs regler m.m, ødelagde mere end det gavnede, på alle fronter. Jeg er måske også en ret træls type at sætte parader op for, hvilket menes med, at jeg bestemt ikke er god til at leve under andres vilkår. Læs: Jeg kan være  super træls, og ekstremt ensrettet.

Lejligheden jeg har sagt ja til, er placeret perfekt, næsten i hjertet af Aabenraa. Dog ovenpå et værtshus, men det passer mig fint, efter som jeg ikke selv er typen der går stille med dørene. Dén består af en aflang gang, hvor der for enden af den ene side af gangen, er adgang til badeværelse. I den anden ende er der adgang til et opbevaringsrum. I midten af gangen, er der adgang til stuen. I stuen er der adgang til både køkken og soveværelse. Jeg flytter ind i den om en lille uge…

Jeg har især savnet at have mit helt EGET køkken, og mit EGET køleskab. Jeg glæder mig til at bage, eksperimentere, og lave adskillige retter helt fra bunden igen, på mine EGNE præmisser. Jeg kan gå på toilettet efter kl 00:00, uden at liste. Jeg kan smide en pizza i ovnen kl 00:00, uden at spørge om ??lov??. Jeg kan gå og komme som det passer mig, uden at stå til ansvar for hvad jeg skal. Jeg kan besøge mine venner, som nu kun kommer til at være en spytklat fra mig. 

I en alder af nu 26 år, og en helveds masse flytninger i bagagen, må jeg nok til at indse, at det er Aabenraa jeg skal lade mig selv vokse i. Det er der jeg skal falde til ro. Jeg flyttede til Aabenraa da jeg var 15 år, og flyttede derfra et par år efter, herefter flyttede jeg dog tilbage til Aabenraa, hvilket har gentaget sig imellem alle mine flytninger. Det er der jeg har mine aller tætteste venner. Det er den by jeg altid har følt mig hjemme i. Det er den by, jeg åbenbart høre til i. Det er den by mit erhverv og mit sociale liv peakede/peaker i. Det er her jeg skal bo. 

HASTA LA VISTA TOFTLUND

Photo credit: Hjerteknas (Instagram)

Jeg scrollede igennem mit feed på instagram sidst, i det jeg får øje på dette billede. Jeg følger hjerteknas på instagram, og er kæmpe fan af vedkommendes billeder. Især fordi jeg næsten altid kan relatere. Næsten. Og på et 5 sekunder blev jeg revet tilbage til dengang jeg var ulykkeligt forelsket. Forhelved?

Hvor er jeg dog glad for, at det er lang tid siden at jeg har været sådan rigtigt  heartbroken. Jeg troede ikke at der fandtes en værre smerte, end den jeg kæmpede med, efter min far døde. Man kan vel i princippet heller ikke læne disse to oplevelser, og følelser op af hinanden. Men at være ulykkeligt forelsket, gør bare ondt på en helt speciel måde. En anden måde. Vedkommende lever jo stadig. Herudover kan man danne sig tusinde tanker omkring hvad vedkommende tænker, og hvad vedkommende laver. Jeg var engang forelsket, at jeg sværgede på alt at jeg hellere vil have vedkommende som min kæreste resten af mit liv, end at få min far tilbage. Hvilket udelukkende blev sagt i momentet, men jeg mente det virkelig dengang. Det skal lige siges at det kun var 6 mdr efter min far var død. Det er helt sindssygt hvad kærlighed kan få en til. Især ulykkelig kærlighed. Sikkert også lykkelig kærlighed, men deeet er ikke min stærke side. Jeg har ingen ide om hvem jeg er, og hvad jeg har gang i, når jeg er forelsket. Den følelse overskygger alt. Det er som om at jeg lever i en helt anden verden. Min egen lille lyserøde verden. Hvilket faktisk skræmmer mig utrolig meget. Jeg er ikke god til faste forhold. Hvilket nok også forklare hvorfor jeg kun har haft en kæreste i løbet af min hidtil snart 26 år. Dét forhold gik også i stykker på rekord tid. Så, jeg tænker det må være et tegn. Ej. Men, jeg har virkelig svært ved at lukke en fyr sådan helt tæt ind. Fordi, ??hvad nu hvis.?? Det er jeg nok ikke ene om at tænke, og føle? Jeg kan ikke overskue hvis det går i stykker. Herudover har jeg også en tildens til at ødelægge det på forhånd, fordi jeg i sidste ende er skrækslagne for at blive såret. Det er faktisk ret irriterende til tider, især fordi det er jo virkelig skønt at have en så tæt på. Det føles jo fantastisk at være elsket af et andet menneske. Det er skønt at være forelsket, ingen tvivl dér. Men at være ulykkelig forelsket, føles fuldstændig forfærdeligt. Især når man som jeg, har en tildens til at ødelægge noget der i princippet kunne have været blevet til noget helt unikt. Jeg har virkelig svært ved at beskrive følelsen af ulykkelig kærlighed. Kan du beskrive den? 

Konklusion: ALL THE SINGLE LADIES ??

Jeg bliver sikkert høvlet for det her indlæg. Men det tar? jeg ikke så tungt. Fordi jeg er ikke ude på at være på tværs. Jeg er ude på at være realist. Jeg er dog helt sikker på at hvis jeg bliver høvlet ned, er det udelukkende fordi at mit indlæg bliver misforstået, ellers er det fordi dette indlæg, endnu ikke er klar til at blive taget imod med kyshånd.
Meningen med dette indlæg, er udelukkende baseret på det jeg oplever på Instagram og Facebook for tiden. Herudover kommer jeg indover lidt spiseforstyrrelse m.m.
Jeg har også jeg fået 3  piger til at lægge krop og ord til, i indlægget. De piger har alle tre en ting tilfælles: De har svært ved at tage på.

Jeg faldt over dette billede forleden:

Og hold nu kæft, hvor blev jeg sur…. Jeg har ingen anelse om hvem der har lavet det, og hvad det er lavet med henblik på, men det er da godt nok total malplaceret. Jeg har FULD forståelse for, og jeg synes at det er super fedt, at det er blevet normalt, at dele bikini billeder m.m – selv når man har lidt ekstra på sidebenene. Jeg har sku selv dét ekstra på sidebenene, og der skal bestemt være plads til os alle! Overvægtige, normalvægtige, og undervægtige. Det er der mit indlæg forhåbentligt får en betydning. Det kan da ikke være rigtigt, at undervægtige piger skal føle sig forkerte! Lige så vel som normalvægtige piger, overvægtige piger, og muskuløse m.m. piger, skal føle sig forkerte.

.. Vi er jo alle mennesker, dog med forskellige kroppe.
Vi er alle helt almindelige.

Så snart en normalvægtig pige, smider et billede op på eventuelt Instagram, og påpeger at hun ikke er tilfreds med sin krop, i forhold til eksempelvis hendes mave, så bliver hun høvlet ned. I visse tilfælde er billeder af NORMALvægtige piger blevet sat sammen med en overvægtig pige?s billede, i sjov. I forhold til eksempelvis, hvis en normalvægtig pige posere foran spejlet med trutmund, er dét billedet blevet sat sammen med en overvægtig pige, der også posere foran spejlet, med en total flabet billedtekst. Jeg kan tildels godt se det sjove i det. Og dog.. Det er jo ikke sjovt, når det i mange tilfælde går hen og bliver mobning. Det er det helt samme med undervægtige piger?s billeder, som bliver sat sammen med ovenstående billeder. Det er IKKE ok! Jeg har som skrevet, fuld forståelse for, og synes at det MEGA fedt, at det blevet mere normalt at vise, at dét at have mere på sidebenene er ganske normalt. Jeg gør det selv, i form af billeder hvor jeg eventuelt puster maven ud, i forhold til det perfekte og det uperfekte. Men jeg gør det med måde, i håb om at jeg ikke støder andre.
Jeg sammenligner ikke mig selv med andre.

Vi skal alle have det godt med os selv. Tynde, tykke, muskuløse osv. Der er ikke en af delene, der er bedre end de andre. Vi skal alle have lov til at være her. Vi skal alle have lov til at være utilfredse, og tilfredse. Vi er alle mennesker.

Herudover er der også en del af de piger, der med glæde deler billeder af deres kroppe, der tildels ikke har det så godt med deres krop, som de måske udgiver sig for at være. Der er jo en sygdom der hedder spiseforstyrrelse, og den sygdom skal man bestemt ikke kimse af. Den er alvorlig! Det er en sygdom jeg selv har kæmpet med da jeg var yngre.
Det kan du læse mere om lige her.

Men min pointe er, at der som sagt skal være plads til alle. Undervægtig, normalvægtig, eller overvægtig. Det samme gælder trænet kroppe. Kroppe der er total trænet, eller kroppe der er semi trænet. Der skal ikke gøres grin med den ene, eller den anden krop, på den ene eller den anden måde. Tænk over, at der sidder et menneske bag den krop, du eventuelt misunder. Tænk over, at der sidder et menneske bag den krop, du overvejer at gøre grin med. Og den person bag den krop, har det nødvendigvis ikke super godt med sig selv, ELLER sin krop.

Jeg elsker at der er kommet fokus på, at alle kroppe er helt almindelige. Og jeg elsker at det er blevet mere normalt, at vise at man har en delle på maven, på ryggen, osv – også når man sidder ned. Fordi det er nemlig helt almindeligt. Så, det er ikke fordi at jeg er fyldt op fra start til slut med had, overhovedet. Det er ikke dét mit indlæg går ud på.
Det håber jeg du forstår, dig der lige nu læser med.

På billedet ovenfor, ser du min ene venindes krop. Hun har kæmpet med at tage på i vægt hele sit liv. Det var hendes udtalelse, der bl.a også påvirkede mig.
”Man føler sig sku næsten helt unormal efterhånden, fordi at man er undervægtig.”
Hun er undervægtig, og hun kan til tider føle sig høvlet ned, hvis hun nævner det. ?
?Jeg ville ønske jeg havde dit stofskifte. Jeg ville dø for din krop. Det er snyd??

Hvis hun til de spørgsmål svarede,
??Jeg ville gerne tage på?? ville hun imødekomme svar som ??Ej din krop er da perfekt.??

Har undervægtige mennesker ikke lov til at være utilfredse? Har undervægtige ikke lov til at have en mening om sin egen krop?

 


Her er et billede af min anden venindes krop. Samme princip som min veninde jeg påpeger ovenfor. Hende her, har trænet derimod som et hul i jorden til tider, for at tage på. Den dag hun stopper med at træne, taber hun sig. Det lyder helt surrealistisk ik?? Men det er sandheden. Sådan hænger HUN sammen.


Helt samme princip, med pigen du ser her ovenfor. Dette er min venindes veninde. De er udover at være rigtig gode veninder, også trænings buddys. Stopper hun med træningen, taber hun sig ligesom min veninde.

Alle tre piger er rigtige madøre. De elsker mad, og kan spise lige præcis hvad de har lyst, uden at tage på. Men det gør dem ikke heldige. De bøvler herimod alle tre med at tage på.
Alle tre piger har også fået lavet en brystforstørrelse, fordi de i forhold til deres undervægt, ikke rigtigt havde nogle bryster. Det boostede deres selvtillid. De er alle tre dét gladere for deres krop nu. Det er et luksusproblem, ville mange mene, fordi ??De er da heldige. De er tynde, brysterne er da ligegyldigt. De kan spise pizza og slik, uden at tá på??….. Og det er da meget muligt, at de kan spise hvad de ville, uden at tænke over det. Men mon ikke de tænker over, hvor træls det er, at de eventuelt IKKE bare kan tage på?

Hvis disse tre piger skulle tage på, nytter det bestemt ikke noget at de eksempelvis udelukkende spiser grillmad, kartofler og sovs, slik, chips og chokolade. Tværtimod. Hvilket de også godt ved. Det er vigtigt for mig at påpege, at bare fordi at de er tynde, er det ikke ens betydning med, at de eventuelt er jordens gladeste, og mest tilfredse mennesker, fordi de er tynde, og kan spise hvad de vil.

At være tynd er nødvendigvis ikke = perfektion.

Alle tre piger, skal ligesom dem der gerne ville tabe sig, omrokere gevaldigt i sin kost.  Det kan faktisk svære at tage på, for folk med et højt stofskifte, end det er at tabe sig. Ik’ misforstå mig. Jeg tar’ ikke patent på undervægt, overhovedet. Jeg tager patent på at have det godt med sig selv, og så er det sku ligegyldigt om man er trekantet, rund, eller firkantet.

End.

Som indlægget hedder, så taler musikken, når ord fejler. Hvilket jeg også så fint har tatoveret henover brystet. Jeg elsker musik. Næsten alt slags musik. Og jeg elsker at analysere tekster i ALLE sange. Min hverdag ville kort sagt være fesen uden musik. Jeg har altid et headset i lommen, når jeg bevæger mig udenfor. Og så er ligegyldigt om det bare er en tur ned i det lokale supermarked. Gerne alt for højt musik. God lyd, skal der til. Derfor klappede jeg også gevaldigt i hænderne, da jeg fik et par Scandyna højtalere i julegave sidste år af min mama. Ikke airplay modellen. Dem uden, giver bedre lyd, i forhold til at de skal være tilsluttet til en forstærker. Kæmpe fan! Jeg er også typen der sagtens kan finde på at bruge alt for mange penge på et headset, hvis lyden giver mening for mig. Konklusion: Musik er LIFE. ;-D

Jeg har en ekstra svaghed, for et visse genre. Heriblandt psy trance, hardstyle, rap, grime, og hip hop. Jeg er stille og roligt begyndt at ty’ lidt til hardcore. Dog kun lidt! Jeg har været hele hierarkiet rundt, i forhold til musikgenre. Eller, næsten hele hierarkiet. Jeg har taget en pænt omvej rundt om jazz, og opera. Måske de to genre bliver et hit for mig, når jeg bliver ældre! 😀

Jeg deler tit numre på min instagram story, og det er der nogle af jer der er vilde med. Andre ikke så meget, men sådan ville det nok altid være. Det er ikke alle der digger’ det jeg altid deler! 😉

Jeg bruger soundcloud og spotify som musiktjenester. Dog mest soundcloud, når det kommer til psy trance, hardstyle m.m.
Jeg går på opdagelse på soundcloud et par gange i ugen, og finder altid noget nyt musik, der helt sikkert skal tilføjes til mine lister derinde. Jeg tjekker herudover altid hver fredag new releases på spotify, men det er også kun dét.

Soundcloud koster ikke penge, og er sindssygt nemt at bruge. Du kan også hente en app ned på din telefon, så det er endnu nemmere at bruge, hvis du er typen som mig, der ikke rigtigt bruger min computer til musiktjenester. Spotify koster dog penge, men det er helt sikkert dét værd. Jeg mener at spotify godt kan være gratis, men så er det noget med at du kun kan høre musik på din pc, plus der er reklamer imellem sangene, og du kan kun shuffle dine playlister derinde, og ikke skifte til en bestemt sang. Jeg må være jer et svar skyldigt (?)

Anyways. På soundcloud har jeg 5 forskellige playlister:
1) Happy hardcore (hvis du var fan af Dj Cammy, og Nightcore, i dine yngre dage, så er det helt sikkert en playliste lige for dig! :D)
2) Hardstyle
3) Smadder (hardcore)
4) Psy trance m.m.
5) Hi tech 

Tryk på hver enkelte genre ^, for at ryge direkte til hver enkelte playliste.
Du kan følge hver enkelte playliste, ved at trykke på det lille hjerte der befinder sig i bunden af playlisten, hvis du har en bruger derinde. Herudover kan du følge mig, og alle mine playlister, ved at klikke dig hen på min profil lige her, og trykke follow.

spotify har jeg mange forskellige playlister. De to playlister jeg bruger mest, er listen Blandet, MGK, NF og Løbeliste.

Blandet er en liste med alt hver hjertet begære. Altså der er alt fra pop, til hip hop, til rap. Det er den liste jeg bruger, hvis jeg falder over en sang jeg synes der svinger. Så bliver det nummer, tilføjet til den liste. Det er alt fra lyrisk korrekte numre (dét er de i hvert fald korrekt i mit hovede), til sange med lyrik der ingen mening giver, men udelukkende er blevet tilføjet, fordi jeg synes at beatet svinger. Lige nu hitter Portugal, The man – Feel it still, Lewis Capaldi – Bruises,  Gary Jules – Mad world, Sneakbo ft. Geko – Bipolar, og Sneakbo ft. Not3s – Nah hos mig, på den liste.

MGK er en forkortelse for Machine Gun Kelly. En rapper jeg længe har været kæmpe fan af. Jeg bliver aldrig træt af hans musik. Alle numre med ham er smukke!

NF er også en forkortelse, dog for Nathan John Feuerstein. Han er også rapper. Eeelsker hans dybe tekster. Jeg er specielt for tiden kæmpe fan af numre Remember This og 3 A.M.

Løbeliste er psytrance og hardstyle i en stor blanding. Der er sågår også lidt Nik og Jay, og Gilli på den. Det egentligt den liste jeg bruger, når jeg løber. Hvis ikke jeg bruger en af listerne på soundcloud.

Jeg har også en liste derinde der hedder Nostalgi. Det er en liste fyldt med Boten Anna musik. Altså alle de gode gamle dance hits, fra dengang jeg var yngre! 🙂

Jeg følger også selv flere lister derinde. Heriblandt Ukendt Kunstner, Hanson, Lene Marlin, og et par Kim Larsen lister(albums), og en del andre. Følger du mig, eller beslutter du for at følge mig på spotify, kan du nørde alle mine lister, og alle de lister jeg følger. Følg mig lige her 

Deeet var egenligt det her indlæg, jeg havde brygget lidt på i noget tid. Jeg vidste dog ikke helt hvordan jeg skulle stille det op. Men jeg håber at I kan li det! 🙂

Forhelvede hvor har jeg brugt ALT for lang tid på at hade min krop. I kender det helt sikkert, jer der har brugt uendeligt meget tid på at hade jer selv. Jeg skriver jer selv, fordi at når man bruger tid på at hade sin egen krop, hader man på samme tid sig selv. Fordi ??Når jeg ikke er tynd, er jeg ikke god nok.?? Jeg har brugt ADSKILLIGE år på lige præcis at sige dét til mig selv. Jeg har vejet 25 kilo for lidt. Og jeg har vejet 25 kilo for meget. Jeg har løbet mig selv halvt ihjel. Og jeg har været ekstremt doven. Jeg har sprøjtet afføringsmidler op i røven på mig selv. Og jeg har brækket mig i lange baner. Jeg har spist et utal af slankepiller. Farlige og ufarlige. Jeg har spist 800 kcal om dagen. Og jeg har spist 5000 kcal om dagen. Alt dette startede da jeg var 13 år. Jeg husker mine forældre var SÅ nervøse for mit helbred. På et tidspunkt vejede jeg til sidst nemlig 45 kilo. Men det kunne jeg selvfølgelig ikke selv se. Hver gang at jeg er gået i gang med et vægttab, har jeg ALDRIG haft en stop knap. Det kunne ikke blive vildt nok. Det er det helt samme med mit løb. Jeg har løbet siden jeg var 13 år. Men UDEN balance. Så hed det 10 km hver dag i et år. Eller 1 år uden løb, overhovedet. Balancen har altid været ikke eksisterende. Men den har jeg så småt fundet. Den har været eksisterende hos mig i lang tid, efterhånden. Men jeg kan stadig fucke min egen hjerne op til tider. Men det sker dog ikke så tit mere. Jeg kan sagtens spise mere end jeg måske har behov for nu, uden at hade mig selv bagefter. Lige så vel som jeg kan gå en uge uden at løbe, UDEN at hade mig selv. Og jeg kan tage på, UDEN AT HADE MIG SELV. Det er nok det største der er sket, på den horisont. Jeg vejer 10 kilo mere end jeg gjorde sidste år. Det har jeg dog heller aldrig lagt skjul på. Det er sku lidt svært ik?. Hæhæ. Det kan jeg godt slå mig selv i hovedet med engang imellem. Fordi det kan godt irritere mig lidt. Men hvis det er noget jeg ville ændre på, så ved jeg jo godt hvad der skal til. Jeg elsker at kostvejlede andre, lige så vel som jeg har lært at kostvejlede mig selv. Men jeg nægter at sulte mig selv. Og jeg nægter at løbe mig selv ihjel, igen. Jeg ville spise hvad jeg har lyst til, når jeg har lyst til det. Og jeg ville løbe, når jeg har lyst til det. Jeg tror aldrig jeg har haft det bedre med min krop, som jeg har det lige nu. Hvilket ikke skal fortolkes som som et af de der opslag, der omhandler at ?DET ER OK AT VEJE FOR MEGET.? Det er dog helt okay! Men det er ikke DET jeg mener, i forhold til dette opslag. Det sidste år har jeg fundet ud af, af det ikke ændre min personlighed, at jeg har taget på. Det gør mig ikke til et dårligere menneske, at veje mere. Jeg er helt den samme, som jeg var for 10 kilo siden. Mine bukser er lidt svære at knappe, bevares. Men skal 1 par bukser bestemme hvordan jeg har det med mig selv? Hell no. Hvid feder, siger de ?kloge?….. Men jeg er all in på hvid i aften. Hvide jeans, hvid tunika, og grå/lilla/hvis pels. Jeg føler mig lidt som Peter plys i en bleg udgave lige nu. Både fysisk og mentalt. Kunsten ved at være lykkelig, er at gøre sine glæder enkle. Citat: Plys. End.

 

Kære alle jer, der er startet på mission livsstilsændring, her i starten af det nye år. I er seje. Jeg har alt respekt for jer. Læs med her, hvis du er med på team sundere 2018.

Ville DU ikke love mig, at du ikke udelukkende lever af grøntsager, magert kød, og fedtfattige mejeriprodukter. Hæld bearnaise sovs på dine kartofler, når du har lyst. Spis chokolade, og vingummier, når du har lyst. Når du giver dig selv lov til at nyde dét du anser som usundt, behøves der nødvendigvis ikke skovles 1 kilo chokolade, og 1 liter sovs ind, for at stille din mæthedsfornemmelse. Der skal dog være plads til overspisning i ny og næ – MED BALANCE.

Lov mig, at du ikke udelukker laktose, og gluten fra din kost, fordi at du har læst i et dameblad, at det sundere. Det er ikke sundere. Med mindre du er intolerant.

Lov mig, at du ikke slår dig selv i hovedet, de dage hvor du bare ikke orker at træne. Lov mig, at bare fordi at du ikke kommer afsted til 1,2,3,4 eller 5 træninger, at du smider din mission livsstilsændring på gulvet.

Lov mig, at du ikke giver op, fordi du eventuelt har spist 1 kilo chokolade, og skovlet 1 kilo kartofler, og 1 liter sovs ind, på under 24 timer. Dét gør dig ikke usund, uduelig, eller svag. Det gør dig menneskelig.

Jeg krydser fingre for, at DU er lige så sund, i december 2018, som du sigter efter at blive lige nu.

Jeg hepper på dig. ????

Single og ensom?

I kender det. Dét der med at være ensom, og ufrivilligt single. Eller, ufrivilligt er måske så meget sagt, men I ved forhåbentligt hvad jeg mener.

Kender I det der med, de dage du intenst swiper til højre, i håb om at finde den mand, du skal leve resten af dit liv med. (LOL) …. Er det ikke sådan man ‘dater’ nu, eller hvad? Tinder, Badoo, Happn? Ellers så støder man på en douchebag i byen, som bare er SÅÅÅ perfekt, lige indtil man vågner op dagen efter, ved siden af ham.

ANYWAYS. Jeg mener, at de der dage, hvor du virkelig føler at du gør en indsats, der sker der bare intet. Det er lidt som om, at man ikke findes…. Ingen interesse fra det modsatte køn, overhovedet. Du når ligesom bare til det punkt, hvor det egentligt også kan være ligemeget. Hvor mange kvinder har ikke sagt følgende ord: ”Jeg har ikke brug for en mand.” … Præcis.

NU har du vænnet dig til tanken om et liv uden vila, volvo og vovse. Kliché, I know. Manden er også inkluderet der. Selvfølgelig. Men, så snart du har vænnet dig til den tanke, så er du pludselig sindssygt interesant. Men efter som du ligesom liige har overbevist din hjerne om, at vila, volvo og vovse, skal back it off, så skubber du den interesse væk, de der mænd har for dig. Og sådan gentager det sig. Repeat. Ond cirkel…. Fordi at??! Ja jeg ved det sku ikke. Jeg kan umuligt være den eneste, der har oplevet dette? As if, må der virkelig sidde et menneske et sted, som virkelig har et horn i siden på mig, som ovenikøbet har en voodoo dukke af mig, og et par ekstremt lange strikkepinde.

Den interesse er da også total ligegyldig, når man har overbevist sig selv om, at man er en selvstændig kvinde, der ikke har brug for en trofast mand, at dele livet, og hverdagen med. Opmærksomhed og bekræftigelse er alligevel overvurderet: sagde INGEN kvinder nogensinde.

Men ved I hvad, singler? Du er måske ensom lige nu, taget i betragtning. Men slå koldt vand i blodet, og sæt dig ned, alt imens du swiper frem og tilbage, på tinder.
Fordi lige nu, er hende du sidder ved siden af i toget beriget med: Villa, volvo og vovse. Hun tror hun er i et lykkeligt forhold. Men hendes bedre halvdel, er hende utro. Konklusion: Meh.

 

SELV TAK! #foreveralone #DETPIS #ladosværensommesammen #girlpower #LOL #mærkironien

 

Bær over med mit skriv, i nutid og datid. Er og var. Der er lidt barndom blandet med ind over. Men det kan I helt sikkert relatere til, hvis I som jeg, er vokset op i Sønderjylland. Måske andre jyder også kan nikke med? Eller hvad? 😀

15 ting kun sønderjyder kan nikke med på:

1. Du siger (læs: råber) Mojn til dine venner. Mååååårjn
2. Dåsesodavand og dåseøl, er fast inventar i dit hjem.
3. Du ser frem til byfester, traktortræk, høstfester, og ringridning.
4. Du eeelsker ekstra sort kaffe. Baresso go home.
5. Du er van til lugten af gylle. Det er lugten af penge, som man siger.
6. Det er normalt at gå i byen, i træsko.
7. Du har altid en pakke benadryl liggende i tasken, om sommeren. Især når du køre på landevejene, med åbne vinduer.
8. Hernede støder man ikke på en flaskesamler. Ingen pant at finde i skraldespandene.
9. Når noget er irriterende: ‘Er det godt nok træls’
10. Du drikker dig handlingslammet, inden en bytur. Det er nemlig for dyrt at købe alkohol på et diskotek, når du er van til at køre over grænsen, og købe dine sorte slots, og dine mokai.
11. Du ryster altid lidt på hovedet, når du betaler 100,- kr for en sandwich med rucola, på en cafe.
12. Du er stolt af at være Jyyyy’e
13. Det er ikke rigtig aftensmad, med mindre der er 1 liter sovs til.
14. Du var mærkelig, hvis du ikke havde et kørekort, og en golf 2’er klar i dine forældres indkørsel, gerne med heksbøjle, den dag du fyldte 18.
15. At træde i en nylavet varm ko lort om sommeren, var helt normalt, når man besøgte sine skolekammerater, der boede på en gård, in the middle of nowhere

Hvis du har flere bud, så skriv dem i kommentarfeltet! 😀

Hvis alt går efter planen, læser jeg ernæring på HRS, og bor i Albertslund, om 12 måneder.

Altså det er jo ikke fordi jeg har lagt skjul på de sidste 4 år, at jeg gerne ville til København at bo igen. Altså Storkøbenhavn. Men det kræver altså også bare at man har en plan, og en røvfuld penge.
Jeg har aldrig rigtig været typen der har lavet en opsparing. Jeg har altid (og er det stadig) rigtig god til at bruge penge. Mange penge. Og det er sku ret dumt, når jeg gerne ville have en lejlighed, og et liv i København igen. Jeg har jo boet i Valby før, helt tilbage i 2010. Jeg tror jeg nåede at bo der knap 6 måneder. Jeg var ung og dum, og havde ikke styr på en skid, for at sige det mildt. I 2013 greb jeg igen chancen, og lejede et værelse i Greve, for at starte på den skole jeg droppede ud af i 2010. Hotel og restaurantskolen i Valby. Jeg blev optaget på ernæringsassistent uddannelsen. Jeg var sku ret lykkelig lige dér. Men knap 14 dage efter jeg blev optaget, dør min far pludseligt. Det troede jeg egentligt godt at jeg kunne overkomme, så jeg tog straks tilbage til Greve, 2 dage efter vi havde bisat ham. Men det var sku ikke så nemt som jeg troede. Jeg fik tilbudt en lille fin lejlighed i Albertslund. DET gjorde mig glad. Bare det at have mit eget derovre. Men knap 1 måned inden jeg skulle flytte ind i lejligheden, ramte jeg et sort hul. Jeg fik en kæmpe depression, for at sige det mildt. Hvilket resulterede i at jeg flyttede til Jylland igen, hjem til min mor. Det tog sin tid at overkomme endnu et nederlag. Især fordi mit liv nu foregik uden min far. Det var ufatteligt hårdt. Jeg ønsker det ikke engang for min værste fjende. Anyways. Jeg flyttede lidt frem og tilbage herovre i Jylland. Jeg pendlede imellem Toftlund, Haderslev, og Aabenraa. Jeg endte med at slå mig ned i Aabenraa. Hvor jeg jo også har boet før. Det gik faktisk godt. Jeg læste nogle enkeltfag, består dem alle med en fin karakter. Jeg ender endda med at blive uddannet kostvejleder og slankekonsulent. Udover det, blev jeg også selvstændig midt i det hele, hvilket menes at jeg nu har min egen lille virksomhed. Alt i alt resulterede det i at det var et kanon valg, at flytte tilbage til Aabenraa igen. Også fordi jeg har mine fleste venner dernede. Verdens bedste venner, bare lige for at slå det fast. ?

Men jeg kom bare aldrig rigtigt videre dernede efter det, synes jeg. Jeg er normalt meget spontan, og får jeg en ide, så skal det være nu. Men det har også bare resulterede i en MASSE dumme beslutninger, i løbet af mine 25 år. Så jeg prøvede ligesom at holde tungen i munden, mange gange. Der skete en masse lort i Aabenraa til sidst, inden jeg flyttede. Hvilket jeg ikke har lyst til at komme nærmere ind på lige nu. Måske en dag, jeg er modig nok til at fortælle jer det. Men ikke nu. Jeg kan i hvert fald opsummere mit liv dernede til sidst, med få ord: Jeg var færdig med at leve. Jeg havde fået nok. Det endte med at jeg prøvede at hænge mig selv. Hvilket jeg også har skrevet et indlæg om. Det kan I læse mere om lige her lige her.
Der skete mange ting, og i forhold til at jeg siden min fars død, har haft ekstremt svært ved at tage en bus, eller et tog, har jeg ligesom ikke rigtigt givet mig selv muligheden for at komme udover nogle kanter. Jeg har ikke rigtigt kunne udfordre mig selv på samme måde. Jeg følte mig ret bundet. Jeg har prøvet, men jeg har failet næsten hver gang. Det har jeg også skrevet en del om før. Angsten. Det kan I læse mere om lige her.

Men det ender ret kaotisk dernede. Altså i Aabenraa. Fra den ene dag til den anden, besluttede jeg mig for at jeg skulle væk derfra. Jeg gik total a wall. Nok var nok. Jeg flyttede til Toftlund igen, faktisk fra den ene dag til den anden. Min hjemby.
Det var egentligt et kæmpe nederlag for mig. Især fordi jeg nu er 25 år gammel, og det var/er for mit vedkommende slet ikke særlig tiltalende at bo i Toftlund igen. Lille by på landet. Ellers tak. Men hele min tilstedeværelse sejlede fuldstændig i Aabenraa.

Jeg rykker hele min tilstedeværelse til Toftlund, og prøver på at finde hoved og hale i hele situationen. Det var svært. Det er stadig svært. Heldigvis bor min højt elskede familie her, som jeg bruger virkelig meget tiltrængt tid sammen med. Gud ske tak og lov for det. Jeg har boet her i snart 4 måneder, og allerede nu, føler jeg at jeg er klar til at rykke videre. Men inderst inde, er jeg slet ikke klar. Tungen i munden Anne-Mette! ?

Mit liv skal foregå i København. Det har jeg sagt til mig selv, mine venner, og min familie, lige siden jeg flyttede tilbage hertil. Det der bliver svært, ved at flytte herfra, er helt sikkert at jeg skal undvære mine aller bedste venner, og min familie. Jeg har en del tætte veninder og kammerater herovre, som jeg elsker virkelig højt. Det bliver SÅ svært at undvære dem. Især min venindes helt igennem fantastiske datter, Thilde. Som jeg i forvejen ikke ser særlig tit, efter jeg er flyttet til Toftlund. MEN jeg bliver bare nød til at lytte til mig selv. Til hvad jeg har brug for, og til hvad jeg ville. Mine muligheder i København er kæmpe, især i forhold til mit firma, mine muligheder er dobbelt så store derover, end de er herovre. Jeg elsker byen. København er fantastisk. Menneskerne derovre, og ikke mindst humøret. Heldigvis har jeg også venner derovre, hvilket gør det endnu mere tiltalende at flytte derover igen. Jeg knus elsker København, og mulighederne byen bringer. Jeg ved bare fra hjertet af, at det er der jeg skal bo.

Men hvornår? Hvis alt går efter planen, så flytter jeg til Storkøbenhavn om knap 12 måneder. Rettere sagt Albertslund. Derudover ville jeg læse til ernæringsassistent på HRS i Valby. Og selvfølgelig drive min virksomhed ved siden af, som jeg gør nu. Jeg afslutter socialrådgiver pakken på HF til sommer næste år, men jeg ved sku ikke rigtigt om jeg ville læse til socialrådgiver lige nu alligevel. Grunden til at jeg ville have læst til socialrådgiver, var så jeg kunne læse til psykolog/terapeut bagefter. Men som tingene ser ud lige nu, stræber jeg bare ikke efter det mere, i hvert fald ikke lige nu. Men så har jeg i det mindste det grundlæggende, hvis jeg nu ombestemmer mig. MEN først ernæring. Det kan jeg nemlig også bruge i forhold til mit erhverv. Og jeg bliver ved med at vejlede folk i forhold til kost. Jeg elsker især det kognitive. Det hjælper mig, at hjælpe andre. Eller, det giver mig i hvert fald noget. Jeg kan godt lide at gøre en forskel.

Dét er min plan lige nu. Så hvis alt går som planlagt, så læser jeg til ernæringsassistent, og bor i Albertslund, om 12 måneder. Men der kan jo ske alverdens ting på 12 måneder. Så, jeg tager en dag af gangen, og drømmer mig lidt væk imens. ? Tredje gang må være lykkens gang, ik? ?