Jeg købte denne fine kjole, til en speciel anledning. Jeg havde fået æren af, at stå fadder til min veninde og hendes kæreste datter. Dåben fandt sted i dag. Jeg var ikke med til dåben.
En ting er, at jeg har glædet mig, meget.
En anden ting er, angst.
Udtrapning af medicin, og angst. Jeg mindes vitterligt ikke hvornår jeg sidst har mærket så meget angst i min krop. Eller jo. Da min far døde.
Jeg tænker tit, om den udtrapning er det her helvede værd. Jeg har flere gange de sidste par uger, hulkede (især overfor min kæreste), ift. at jeg virkelig har overvejet at droppe denne her udtrapning. Jeg er træt.
Jeg føler mig ægte handicappet. Sådan virkelig mentalt OG fysisk lammet. Det er en super triviel følelse have med sig 24/7.
Jeg dropper den ikke. Jeg køre på fjerde uge nu. Går alt efter planen, slipper jeg pillerne helt, om en uges tid. Jeg er pisse bange. Hele tiden.
Men jeg tror på mit projekt. Jeg tror på det bedre, uden medicin. Jeg tror på opstart af CBD olie. Jeg glæder mig, selvom det føles overvældende, og forkert. Lige nu.
Min hjerne og min krop køre på fuld smadder sådan ca 24/7.
Jeg er max følsom, og mærket. Sindssygt mærket.
Hvilket også resulterede i et opkald der foregik i gråd til min dejlige veninde i formiddags, iført kjole und alles. Klar, parat, start til barnedåben, som jeg som skrevet endte med ikke at være en del af.
Jeg tvivler på, at hun kunne forstå hvad jeg prøvede at fortælle hende. Jeg var fuldstændig rørstrømsk. Men hun kender mig godt, rigtig godt.
‘’Anne-Mette, det skal du ikke tænke på. Vi ved hvordan du har det. Du står stadig som fadder på papiret. Vi kommer ud at besøger dig, så skal du ikke tænke på at besøge os lige nu. Vi kan FaceTime dåben til dig (sagt med et smil på læben.’’
Tænk at være SÅ tålmodig. Tænk at være så forstående, og accepterende. Ja. Nu græder jeg igen, i skrivende stund.
Jeg er stadig tit i chok over, at jeg er beriget med så fantastiske venner. Min veninde blev ikke sur, tværtimod. Meget forstående. Mere forstående end jeg.
Jeg er blæst bagover ift. mine venskaber. Aldrig, og jeg mener ALDRIG har jeg været så sikker på, hvilke mennesker der betyder aller mest for mig. Aldrig! ❤️
Derfor smiler jeg. Jeg smiler fordi, jeg er omringet af sindssygt fantastiske mennesker. Jeg smiler fordi, jeg tror på det her. Jeg tror på et liv uden medicin, og angst. Jeg tror på mig.