Jeg har angst. Surprise. 😜 Det har jeg nemlig aldrig lagt skjul på her å’ æ’ indernæd.
Angsten påvirker også dem omkring mig, fordi jeg er meget ‘’påpasselig’’ med hvad jeg siger JA til at deltage i. Jeg er generelt meget forsigtigt. Fordi ‘’hvad nu hvis.’’
NU skal I høre her! Min kæreste og jeg har været sammen i over 2 år nu.
Jeg har ALDRIG sovet ude hos ham. Aldrig. Jeg har ikke sovet andre steder end hjemme, de sidste mange år. Fordi: ‘’Hvad nu hvis.’’
Min kæreste og jeg er generelt altid sammen hjemme hos mig. Trygge rammer. Herhjemme er jeg i kontrol. Jeg stejler mentalt uden kontrol. Min krop går nærmest i koma.
Men ved I hvad? Jeg har sku lige sovet ude hos ham i 2 dage, uden en snert af angst.
Den anden dag blev jeg enig med mig selv om, at jeg vil prøve at sove ude hos ham. Det har jeg sagt mange gange, så han lagde sku ikke særlig meget i det. Han var sikker på at det bare var snak, som altid.
SÅ jeg mødtes med min terapeut ude hos ham, mens han var på arbejde. Vi snakkede en lille times tid. Og så tog hun hjem. Så sad jeg selv ude hos ham. (Han bor på Lars tyndskids mark 40 km fra hvor jeg bor.) Hvilket også har trigget mig meget. Fordi jeg kan ikke bare lige komme hjem. Du ved hvad jeg mener, hvis du kender til angst.
Anyways. Så sad jeg selv der i hans hus. Jeg havde heldigvis noget arbejde, det hjælper mig altid at arbejde. Herudover begyndte jeg at gøre rent derude. Altså for at flytte fokus.
Det endte sku med jeg sov derude. Og ved I hvad? Jeg sov der ikke kun en dag, men TO dage.
‘’Jeg havde på en eller anden måde sluttet fred med, at det aldrig blev en realitet at være ude hos ham længere tid af gangen. Fordi jeg orkede ikke at få det dårligt hver gang jeg bevægede mig ud til ham.’’
Men se nu her, venner. 48 timer fandme! Score 🥳
Jeg vågnede op til denne seddel på køkkenbordet i dag. Ja ja. Det er super duper lyserødt. Men det er kærlighed. Det er at tro på hinanden. Det er at respektere hinanden. Det er være med hinanden i medgang og modgang. Og det er at acceptere. Det er at elske. Og hold nu kæft, hvor jeg elsker min tålmodige og accepterende kæreste. Og der er vist ingen tvivl om, at han også elsker mig.
Herudover har jeg set hans børn flere gange de sidste par måneder, end de sidste 2 år til sammen. Næste skridt er at engagere mig med hans familie. Dem har jeg kun set 2-3 gange. Max.
Mit mål er generelt at blive ANGST FRI. Fordi ved I hvad? Det kan fandme lade sig gøre! Og det kommer vitterligt fra en, der ikke kunne ud foran en dør.
Det er så sindssygt hvad terapi kan gøre ved angsten. Jeg lære step by step at overskride grænser… At trodse angsten!
Før i tiden havde jeg alt eller intet mentaliteten. Jeg tog store skridt, hvilket altid gik galt, herefter fandt jeg mig selv i offermentaliteten, fordi ‘’Piv piv, ingen forstår mig.’’
Angst har lært mig, at sætte pris på alle de små gøren, som alle andre bare gør dagligt. Det er at sove ude. Det er at handle selv. Det er være social. Det ikke at have ondt. Det at kunne… Det at gøre. OG DET ER MULIGT!
Ja og inden jeg ser mig om, står jeg på scenen i Kolding og holder foredrag for jer. SÅ FEDT!!!
Jeg vil nemlig starte med at holde fysiske foredrag mens jeg HAR angst, således kommer I med helt tæt på. Og det bliver så sweet! Også selvom jeg på forhånd ved, at jeg knækker på scenen. Men det må jeg godt! Tæt på. ❤️
Jeg vil ud at snakke med og til jer der lider af angst. Jeg vil hjælpe! Men det kræver også at jeg hjælper mig selv. SÅ vi ses i det nye år. Og så håber jeg at jeg kan inspirere jer til at tro på et angst frit liv. ❤️