Det længe ventede indlæg er her finally! Jeg beklager virkelig ventetiden, men dén går hånd i hånd med, at min kæreste skulle finde tid (og lyst) til at besvare jeres, og mine spørgsmål.

Han er ikke meget for alt det her blogger halløj, så han skulle tage tilløb til dét.
Jeg gav ham alt den tid han skulle bruge.
Det er der kommet dette ud af:

Hvordan er det at være kærester med en der lider af angst?
I det daglige mærker jeg det jo ikke som sådan, da vi ikke ses hver dag. Jeg oplever heller ikke de eventuelle ‘anfald’ der opstår når hun færdes ude i dagligdagen uden mig. Hun fortæller mig heller ikke alt om hvad der sker på angst området, så jeg bliver jo ‘skånet’ for en del.

Hvordan tackler du dét faktum, at du er kærester med en der ((pt)) er så ‘’handlingslammet’’?
Jeg forsøger at tackle det ved ikke at glæde mig for meget til en evt. aftale. På den måde skåner jeg mig selv for at blive trist og har derved overskuddet til at kunne være der for hende. Selvfølgelig er det skide ærgerligt at måtte aflyse eller ændre på planerne, men man må bare acceptere det faktum at angst er ude for mine og hendes hænder.

Hvordan tackler du aflysningerne, uvisheden, og forvirringen – gang på gang?
Det er ikke altid nemt af bevare fokus på bolden og ikke komme til at gå efter manden. Man bliver selvfølgelig såret når man har glædet sig til noget med hende og vi så på vej ud ad døren må vende om. Jeg har også kommet til at snerre af hende – hvilket jeg er skide ked af! Jeg håndtere det bedst ved ikke at forvente noget. Lykkedes en aftale – perfekt! Hvis ikke – så ses vi bare i morgen. At have fulgt hendes kamp mod angst det seneste år har også hjulpet mig meget til kunne acceptere tingene som de er.

Hvor meget fylder angsten i jeres parforhold?
Jeg er kæreste både med hende og angst. Glædeligt er det 99% min kæreste jeg oplever. Angst fylder en del. Ikke at vi konstant taler om det eller at hun er påvirket af angsten, men den er der, så vi kan ikke bare tage på café eller ud i biografen.

Hvordan tackler du situationen i en helhed?
Tålmodighed er nok mit bedste våben.

Hvordan påvirker det dig?
Jeg ville lyve hvis jeg sagde jeg var upåvirket. Der sker jo også en masse i mig, både i hendes opture og medgang, men også i det modsatte.

Hvad finder du positivt i hele processen?
Det mest positive må være hendes udvikling. At se hendes fremskridt, og hendes vilje er imponerende. At jeg så også lærer en del om mig selv sideløbende er bare en bonus.

Hvad er dit bedste råd til ham/hende, der er i et parforhold med en der lider af angst?
Lær at være sindssyg tålmodig,  og så lytte til hvad partneren fortæller. Stil spørgsmål hvis man er i tvivl om hvad partneren mener, så man ikke misforstår hinanden.

Jeg håber I kunne bruge det til noget. Hvis I har flere spørgsmål, så skriv endelig en kommentar til indlægget, eller send mig en mail på sundtaretrundt@outlook.com

Tak fordi du læste med. 🙂

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *