Det her, kommer til at lyde som noget der er revet ud fra en elendig
 melankolsk film. Men det var realiteten for mig sent i går aftes. Kl 23:30 besluttede jeg mig for at gå en rask tur. Jeg var virkelig rastløs, efter 4 timers Investigation Discovery nørderi med min bror, og titusinde kilo snacks.

I det jeg træder ud af døren, selvfølgelig med Ed Sheeran akustisk i ørene, begynder det at sne. Jeg vil normalt ikke have tænkt over det. Altså, det er jo bare sne.

Jeg blev helt varm i kroppen. Jeg stoppede sågar op, for at kigge på at dét. Altså sneen. Jeg blev på en eller anden måde helt rørstrømsk. Den der ‘’Nu er det jul,’’ følelse ramte mig.

Herefter gik turen ellers rundt i gader og stræder. Jeg gik sågar forbi kirken. Dén kirke hvor min far blev bisat. Jeg blev rørt igen, hvilket jeg slet ikke plejer.

Der stod jeg så, imens sneen stadig faldt på mig, med alle følelser udenpå tøjet. Men som noget nyt, med et smil på læben. Det gik op for mig, at jeg for første gang i 6 år, igen var glad for december. 

Julepynten, julelys, kalenderlys, hyggen, julekalender, og alt det der. Jeg elskede det! Men da min far for 6 år siden, tog et drastisk valg, døde alle højtideligheder sammen med ham, for mit vedkommende. Fødselsdage, familie gøjl, og generelt højtider sagde mig pludselig intet. Selv min egen fødselsdag, synes jeg ikke var noget specielt længere.

De første 4 år efter, drak jeg mig fuld på min fødselsdag, gerne alene, hvis jeg ikke havde planlagt noget. Flugt fra virkeligheden, var mit speciale.

Mit følelsesregister har været i stykker siden dén dag i 2013. Jeg har altid været lidt afstumpet på den front, men det hjalp bestemt ikke, at min far tog sit eget liv. Jeg fik endnu svære ved, at navigere rundt i alt der omhandlede følelser. Lige præcis derfor ligger det desværre meget fjernt for mig, at blive rørstrømsk. Jeg er bedre til at håndtere det dagen i dag, men jeg har dog lang vej på den front endnu.

Det kender du måske, hvis du også har mistet?

… Men især julen, var elendig for mit vedkommende. Især fordi, julen i princippet allerede starter d. 1 december. Dvs en hel måned fyldt med julehygge. Dét har lige siden dengang, været trivielt at komme igennem. Jeg har selvfølgelig haft hyggelige stunder i december måned med familie og venner, men det var stadig ikke det samme, som da min far levede.

Hyggen var blevet pillet fra hinanden. Jeg havde ingen anelse om hvordan jeg tryllede dén frem igen. Og kan man overhovedet trylle den frem igen?

Nej. Det kan man ikke.

… Men den kommer igen. Det lover jeg dig. Det kan tage flere år, men den kommer, når du mindst venter det. Det lyder som en elendig kliché, men det er sandt. Den kommer. Du kan ikke fremprovokere dén.

Mit råd er, at du prøver på at lade vær med at fremprovokere hyggen, fordi så ender du ikke med at blive skuffet, hvis det ikke lykkedes. Smid dine forventninger væk til julen. Du behøver slet ikke at have nogle forventninger. Det eneste du skal pryde din hjerne med, er nysgerrighed. Vær nysgerrig på julen. Sidst men ikke mindst, giv dig selv lov til at nyde december. Måske du kan mærke en snert af julestemning, men du skubber den ubevist væk, fordi ‘’Jeg kan ikke nyde julen uden min afdøde (mor, søster, ven, far, kæreste m.m.)’’

Det må du godt! Du må godt nyde julen, og generelt højtider. Giv dig selv lov.

Så ender du (måske) ikke på sofaen med en flaske rødvin, bløde brunkager; Fed up med selvmedlidenhed, og melankolsk, og belastende musik i højtalerne. Altså det skal der bestemt også være plads til – at være ynkelig. Men, det kan hurtigt blive til en selvdestruktiv vane. Du er mere værd, end dét. Du er mere værd end gamle brunkager, og sørgelig pap vin fra Rema.

Det har taget mig 6 år, at nå hertil, hvor jeg igen kan sige, at jeg nyder december.

2019 har været mit bedste, og mest lærerige år nogensinde i mit hidtil 27 årige liv. For første gang i 6 år, har jeg fralagt mig offerrollen. Jeg tør godt sige, at jeg er glad, også uden min far ved bordet.

Jeg trådte ind i december, med en helt fantastisk indstilling. Jeg opholder mig pt meget hos min mor. Jeg siger ikke, at vi begge har julesokker hængende, men det har vi. Vi propper dagligt små finurlige ting, eller snacks i hinandens sokker. Jeg høre julesange frivilligt. Jeg NYDER julepynten indenfor, og udenfor. Jeg ELSKER at bevæge mig udenfor om aftenen, bare for at studere julelys på husene rundt omkring. Jeg har handlet ind til marcipan konfekt. Jeg har set en hel julekalender med min kærestes børn. Jeg smiler ekstra meget her i december.

Og det bedste ved det hele… Jeg GLÆDER mig meget til juleaften, som skal bruges med min mor, og min bror. Min mors mand, vores far, han vil altid mangle ved bordet. Men slet ikke på samme måde mere. Sammenholdet i min familie, er ekstremt stort. Min mor, min bror og jeg, har de sidste 6 år fået et virkelig tæt bånd. Det havde vi ikke, hvis han levede endnu. Hvilket ikke menes med, at vi hellere vil være foruden ham, tværtimod. Men hans død, har givet os et stærkt bånd, vi ikke havde forinden.

Det er måske det positive ved at miste et familiemedlem, generelt. Det bringer tit folk tættere sammen. Det kan dog også skille folk af, desværre. MEN lad os fokusere på det positive, at det tit bringer folk sammen. Det har det heldigvis gjort hos os.

Jeg har aldrig lært at håndtere julen uden min far. Jeg har hele tiden søgt efter et svar. En måde. Et mirakel. Men det findes ikke. Måske du nød julen 1 år efter du mistede? Måske du 10 år efter stadig ikke nyder julen? Vi er alle forskellige, og vi sørger alle på hver vores måde. Ingen måder er forkert. Alle måder er rigtige.

Jeg håber i hvert fald at du har dig en dejlig december. Det har jeg, for første gang i 6 år. Det føles fantastisk. 

 


Er det ikke sådan det er, eller hvad? I december tar’ vi 100 kilo på. Til januar taber vi det hele igen, plus dét til. Det er sådan ca det samme hvert år. Illusionen. Men skal vi ikke skide hul i den illusion?

December behøves ikke være = ekstra kilo.

Januar behøves ikke være = mindre kilo.

Dét er jo sådan det altid har været. I december spiser vi løs af brunkager og konfekt. I januar spiser vi løs af broccoli og skyr.

Brunkager og konfekt er ikke = kcal overskud. For meget mad GENERELT er = kcal overskud. 
Hvilket med tiden er = overvægt. 

Hvad nu hvis jeg fortæller dig, at du sagtens kan spise brunkager og konfekt hver dag i december, uden at tage på, og vigtigst af alt: UDEN dårlig samvittighed?

Således at du herefter ikke føler dig tvunget til at gå på en eller anden hjernedød diæt til januar, som i de fleste tilfælde bliver en fiasko i sidste ende.

Jeg har nævnt det før, men jeg tænker det er ekstra vigtigt at nævne, her i december. Lige præcis fordi, vi eftersigende føler at vi sejler i nougat og lakridskonfekt.

December skal ikke være en ‘’undskyldning‘’ for at spise sig ekstra mæt.

Vi bliver inviteret til det ene sociale arrangement efter det andet. Gløgg, æbleskiver, flæsk, småkager – m.m.

Vi vil smage på det hele, eller vil vi?

Jeg tillader mig at give jer en udfordring. Prøv at fortæl dig selv, at der også er en dag i morgen. Jeg tvivler på at du har lyst til at spise 1 kilo marcipankonfekt hver dag. Men fordi det (måske) er tilgængeligt, så hapser du hvad der er, fordi dét er der.

Næste gang der står et fad med småkager foran dig, så stop dig selv i 2 sekunder. Spørg dig selv, om du har lyst til den småkage? Vær nysgerrig på din sult. Er du sulten, eller føler du at du er sulten, fordi småkagerne er lige der, foran dig?

Gør det samme, når du bliver inviteret til sociale arrangementer. Hvis du har lyst til at smage på alt, så smag for dælen på alt. Men det betyder nødvendigvis ikke, at du skal spise 4 stykker højtbelagte rugbrødsmadder med steg, sild og filet.

Start stille og roligt ud med et stykke rugbrød. Del eventuelt rugbrødet over i to. Start med sild på det ene, og filet på det andet. NYD herefter din mad, med velbehag. Husk dig selv på, at du gerne må tage et stykke rugbrød mere, også højtbelagt – men husk også dig selv på, at det må du også gerne i morgen.

Suppler eventuelt din tallerken op med noget grønt, hvis du har lyst. Grønt er måske sjælendt tilgængeligt på diverse borde her i julen, men 3 skiver tomat, er bedre end ingenting.

… Husk på, at du gerne må sige nej tak.

Bliver du tilbudt konfekt på eksempelvis arbejdet? Eller julekage? Eller noget helt andet?

Lad mig oplyse din verden, du må gerne sige nej tak. Det er faktisk uhøfligt over for dig selv og din krop; at takke ja – til noget du rent faktisk ikke har lyst til, især hvis du på forhånd ved; at du spiser dét af ren og skær høflighed. Det er ikke høfligt.

Skulle det ske, at du igennem hele december spiser mere end du har lyst til, so let it be! Det betyder ikke, at du skal gå en hardcore diæt hele januar. Det betyder ikke, at du tar’ på. Tværtimod. Jeg vil mene, at det gør dig menneskelig. Vi spiser ALLE mere end behov i ny og næ, selv den mest velbalancerede sundhedsguru. Husk det.

Forsat skøn december din vej. ❤️

Kalorieunderskud er den magiske pille alle leder efter, som ingen gider at tage.

Jeg bliver tit kontaktet af især kvinder, der gerne vil tabe sig. Det er mit speciale, så jeg står selvfølgelig klar med åbne arme. Jeg elsker alt ved mit arbejde. Jeg elsker at jeg kan gøre en forskel. Jeg ved at jeg er god til mit arbejde, især fordi jeg har hjertet med i dét.

Jeg vil bare ønske det var varigt hos ALLE mine kunder og klienter efterfølgende. Det vil dog være naivt at tro. Jeg har haft hundredevis af kvinder, sågar også mænd – under vingerne. 90% er succeshistorier fremadrettet. De sidste 10% falder tilbage i samme mønster så snart jeg giver slip på dem. Jeg hat tit følt, at jeg har fejlet. Fordi, hvorfor gør de det? Har jeg ikke gjort mit arbejde ordentligt? Hvad kunne jeg have gjort bedre, og anderledes?

Det er også spørgsmål, jeg stiller mine klienter hen af vejen, hvis jeg kan mærke, at de ikke føler det vedkommende og jeg har sammen, er godt nok. Størstedelen føler ikke det er mig, der har fejlet. De føler at det er dem. Herudover har jeg fået denne sætning kastet i nakken flere gange: Jeg troede bare forløbet var anderledes.

Når jeg beder vedkommende om at uddybe, får jeg aldrig (læs: sjælendt) noget konstruktivt tilbage. Jeg ved, at mange tror at JEG er en magisk pille til et vedvarende vægttab, fordi jeg deler dét jeg gør. Og fordi jeg spiser, som jeg gør. Jeg ved at mange kontakter mig fordi de også vil spise lakrids, chokolade og chips – og på samme tid tabe sig.

Kalorieunderskud er den magiske pille alle leder efter, som ingen gider at tá.

Hvilket sagtens kan lade sig gøre. Et vægttab handler om mængder. Jeg har på fornemmelsen at mange af jer tror, at jeg spiser 5 kilo slik dagligt. Det gør jeg altså ikke. Langt fra. Jeg spiser gennemsnitligt flere grøntsager dagligt, end jeg spiser slik. Men jeg spiser slik, næsten dagligt. Men jeg har også styr på mit kcal indtag, hvilket er vigtigt i min optik, når man gerne vil tabe sig. Du taber dig ikke, hvis du ikke ligger i kcal underskud. Og hvis du føler du ligger i kcal underskud, og du ikke taber dig, så garantere jeg dig for, at du ligger i kcal overskud. Think twice.

Hvad der fungere for mig, fungere nødvendigvis ikke for dig. 

Det sværeste ved et varigt vægttab, er dog ikke kcal under og overskud. Det går det muligvis hen at bliver med tiden. Ja. MEN, det er dine vaner der skal omrokeres i. Du ender ikke i kcal under eller overskud, hvis du får styr på dine vaner. Det kan lade sig gøre. Balance.

Kalorier er ikke alt. Tværtimod.  Men det er en vigtig del af et vægttab, synes jeg. Det er der delte meninger om. I know.

Du behøver heller ikke at tracke dine kalorier, for at opnå et vægttab. Jeg er dog af den overbevisning, at det hjælper at få en forståelse for kcal indhold, næringsindhold m.m. i de forskellige madvarer. Det skaber en forståelse for dig, og med tiden – balance.

Balance kommer dog ikke udelukkende af at få en forståelse for kalorier. Det er her vaneændringer træder i kraft. En blanding af de to ting, er vejen frem. 

Jeg har klienter, der fra start af sagde til mig, at de ikke gad at veje deres mad af, eller tælle kalorier. Hvilket jeg acceptere fuldt ud! Igen, det er ikke en nødvendighed. Jeg coacher også uden kalorietælling. Jeg er dog fortaler for at skabe en forståelse for lige præcis dét. Lige så vel som jeg er fortaler for, at skabe en balance, med eller uden kalorietælling eksempelvis.

Vi er alle forskellige. Og gavner det ikke dig i den positive retning, at få skabt en forståelse for kalorier m.m.Så finder vi ud af det sammen, du og jeg – hvad der gavner dig, i forhold til et vægttab.

Det kommer måske til at tage lang tid, og det kommer til at gøre ondt. Og du kommer helt sikker til, at have lyst til at give op. Det er op til dig, om du har lyst til at arbejde med dig selv. Vil du det her? 

….. Og ligegyldigt hvilke redskaber jeg kaster i hovedet på vedkommende, er det aldrig godt nok. Og det er næsten altid helt forfærdeligt, når jeg kommer tæt på. Når jeg rammer ømme punkter, der kan have en indflydelse på vedkommendes tankemønster, og vaner. Men det er sådan det fungere, at bryde sine vaner. Det er sådan det er, når vægttab går hånd i hånd med vaner. Hvilket det for det meste gør.

Du skal være villig til at modtage hjælp, ellers kan jeg ikke hjælpe dig. 

Men jeg er her, til at gribe dig. Jeg er her, til at hjælpe dig. Spiser du på dine følelser; er der en grund til du gør det. Den grund, skal splittes af, åbnes op, pilles ved, og lukkes igen. 

Det gør ondt. Ja. Men det sker. Det skal ske. Ellers ender du samme sted, som du startede. Og jeg her, til at hjælpe dig.