Hvem er jeg?

Mit navn er Anne-Mette Staub, jeg er 24 år og er lige nu bosat i en by i Sønderjylland, Aabenraa.
Jeg er en MEGET offensiv sundhedsrealist, med virkelig dårlig humor. Min blog indeholder alt fra opskrifter til skæve indlæg, om mig og mine til tider forskruede tanker.
Jeg oprettede en facebook side ved navn Sundt – Året rundt i forbindelse med et vægttab for omkring 3 år siden. Siden startede faktisk bare ud som min lille ‘dagbog’ hvor jeg dagligt postede billeder af min mad, da det fyldte for meget på min egen facebook.
Siden voksede hurtigt og pludselig fandt andre mine opslag interessant, så jeg lagde mere og mere i den, nu har jeg en del følgere derinde. Det er jeg rigtig taknemmelig for. Det har til gengæld også resulterede i lækkerier til mig med tiden. Jeg har haft lidt samarbejde med forskellige firmaer hist og pist og er blevet interviewet af www.cphmagazine.dk. Det er jo bare en kæmpe bonus at få med på vejen! Udover det er jeg ambassadør for Bodylab og Fitnesspigen.
Jeg ville løbende lave sponsoreret indlæg her på bloggen, hvilket ville fremgå i indlægget.
Jeg startede mit eget lille firma op i 2015, i forbindelse med at jeg skulle i gang med at uddanne mig som Kostvejleder & Slankekonsulent. Jeg er nu færdiguddannet, og tilbyder bl.a. skræddersyet kostplaner, kostvejledning og forløb, til meget billige priser. Det kan du også læse mere om her på bloggen.

Mere om mig:
Jeg startede med en vægt på 80 kilo i 2012, 4 måneder efter vejede jeg 60 kg. Det startede faktisk med at jeg 2011 fik konstateret angst. Jeg gik helt ned, og kunne ikke finde ud af hvordan jeg skulle forholde mig til mig selv, og mit liv mere, (lang historie). På daværende tidspunkt var jeg overvægtig. Min behandler dengang, ville smide mig på medicin, men jeg har aldrig troet på medicin, det var ikke noget jeg havde lyst til at stå inde for. Månederne gik, og jeg læste mig frem til motion kunne hjælpe, men det virkede kanon uoverskueligt dengang, indtil jeg stod med de piller i hånden. Nu blev jeg enig med mig selv om der skulle ske noget, og da jeg har løbet meget før, da jeg var yngre, besluttede jeg mig for at tage det op igen. Jeg siger ikke det var let, jeg var ved at give op flere gange, men overbeviste mig selv om det ikke var nogen mulighed. Jeg begyndte at tælle alle mine kcal, vejede min mad af og løb hver anden dag, det var i april-maj 2012 jeg startede på det. Det gik lige pludselig op for mig i løbet af de 4 måneder hvor meget mere kroppen og psyken kunne holde til, end jeg lige havde regnet med. Jeg begyndte i starten af mit vægttab at løbe lidt små ruter, men det kunne ikke blive vildt nok, jo mere jeg tabte mig jo længere kunne jeg løbe og jo hurtigere, det resulterede i længere distancer, og inden jeg så mig om kunne jeg løbe 5 km, så 10, så 15 og så 20. Jeg besluttede mig for at tilmeldte mig et offentligt løb (Kliplev løbet) på 12 km, og blev nummer 16 ud af 50 kvindelige løbere, det blev man jo helt i høj i låget af! Jeg var kæmpe angst, ikke så meget som jeg havde været, men det der med at løbe sammen med så mange andre fremmede mennesker, men jeg gjorde det, og det er jeg mig selv evig taknemmelig for. Det gælder nemlig om at bryde sine egne grænser, man bliver så høj i låget af det. Jeg vedligeholdte min kondition, og 4 måneder efter besluttede jeg mig for at løbe fra Toftlund-Aabenraa, 30 km, og det gjorde jeg på 2 timer og 56 minutter. Det var en spontan ide jeg lige pludselig fik, og jeg havde løbet 20 km med mig selv før, så 10 km ekstra ville vel ikke være så svært. Det var en dejlig følelse.
Løb hjalp mig virkelig igennem en hård periode, jo mere fokus jeg havde på vægttabet og mit løb, jo hurtigere forsvandt angsten.
Jeg har fundet ud af man kan så meget mere end man tror, hovedet giver så hurtigt op. Jeg har lært man kun ved hvor meget styrke man har når styrke er det eneste valg man står tilbage med, det var i sig selv en stor terapi for mig at jeg kunne presse mig selv mere og mere på en løbetur, og jeg overbeviste mit hoved om at give op var bare ikke en mulighed!
Jeg er så glad for jeg tog den beslutning, det har ændret mit liv for altid, det har ikke bare være en kort ‘slankekur’, det har været en livsstil ændring som jeg ALDRIG ville bytte ud for noget, jeg holder stadig fast i den, med måde selvfølgelig. Min vægt svinger sku stadig engang imellem, jeg har også en motivation der er i bund nogen gange, men jeg husker mig selv på jeg har en viljestyrke, det har alle, det handler bare om at finde den og sig selv.
Jeg håber ikke jeg får det til at lyde som en dans på roser, jeg kæmper som sagt stadig med min vægt og med min psyke, det ville jeg nok altid gøre. Jeg har mødt rigtig mange bump på min vej, og møder stadig en masse.
Jeg stoppede eksempel med at løbe august 2013, af personlige årsager, jeg holdte 7 måneders pause, og begyndte lige så stille og roligt igen, men lagde det hurtigt på hylden igen.
Så tænker i nok, men hvorfor, når det havde hjulpet mig så meget?
Jeg har lært man skal lytte til sin krop, gøre hvad man kan og hvad man ville. Det er det jeg gør lige i øjeblikket, jeg er inde i en periode lige nu, en lang process der kræver jeg lytter til mig selv 100%, og selvom jeg har tiden til at løbe, får jeg det ikke gjort på nuværende tidspunkt.
Det er en rigtig lang historie, som jeg måske offentliggøre på et tidspunkt.
Jeg har stadig en stor drøm om at gennemføre et marathon på et tidspunkt, det var meningen jeg ville løbe Aabenraa Bjerg Marathon sidste år, men igen grundet personlige årsager blev det skubbet til side.
En ting jeg dog ALDRIG giver slip på, er min kost, jeg elsker simpelthen at eksperimentere i mit køkken med alverdens ting, de fleste af gangene bliver det super lækkert, andre gange knap så lækkert. Jeg deler mine opskrifter med jer her på bloggen, og jeg er så glad for i gider bruger jeres tid på at følge min rejse, både her på bloggen, facebook og instagram! 🙂
Jeg er typen der tror på der er en mening med alt der sker, ikke at der er en højere magt der bestemmer som sådan, men at alt falder til og fra af en eller anden mening, det handler bare om at finde den mening! 🙂
Hvornår giver vi op, vi giver ALDRIG op!!!

64995_488263767926427_186126210_n60194_504502066302597_1181301096_n10468684_279124585603822_7747463148917248072_n
1458498_254801394702808_960771392_n1622888_250508421798772_1861745986_n1654395_244771995705748_312231667_n
10388134_279124602270487_5560917446178317112_n

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar