Snorken

  Jeg har fået en gave af min kæreste. Jeg vil faktisk gå så langt at sige, at det er en af de bedste gaver han nogensinde har givet mig. Hvis ikke han havde beriget mig med den gave, havde jeg nok afsonet en straf for død og ødelæggelse. Jeg har fået et sæt ørepropper. Glædestårer var i dét moment en realitet. What the fuck, tænker du sikkert. Hør her. Min kæreste snorker. Ikke det der ‘’trækker vejret dybt’’ snorken. Han snorkER! Det er der bestemt ikke noget galt i. Tværtimod. Jeg snorker selv, når jeg er tæt i næsen, eller hvis jeg er fuld. Forskellen på ham og jeg er dog, at jeg ikke kan falde i søvn, når...

Har du ikke tabt dig?

Januar 19’ vs Juli 19’. Vinklerne er vidt forskellige. Forskellen er dog ej at tage fejl af. Jeg har tabt mig. Men ikke på den der ‘’jeg er på slankekur’’ måde. Jeg er imod den ‘’måde’’. Det fungere helt sikkert for nogen, men ikke for mig. Dén måde fungere herimod heller ikke for nogen af de mange klienter jeg har haft igennem de sidste 5-6 år. Mere om det længere nede i indlægget.. Som I ved, jer der følger trofast med, så har jeg bøvlet med vægten siden jeg var 12-13 år. Jeg prøver lige at gøre det kort, til de nye tilkommere. Jeg var 13 år da jeg udviklede min første spiseforstyrrelse. Minus 20-30 kilo på kort tid, hvilket...

Jeg tog mig selv i

Jeg tog mig selv i at smile hele vejen til træning i går, under træning, og efter træning. Ja. Faktisk også hele vejen hjem. Jeg er glad. Sådan helt indeni. 7-9-13! For knap 4-5 mdr siden, var jeg tvangsindlagt. Jeg turde knap nok bevæge mig udenfor en dør. Nu kommer jeg ud hver dag. Det kan jeg takke træning for. Det lyder måske for godt til at være sandt. Men det er det. Altså sandt. Jeg blev enig med mig selv om for 3 mdr siden, at jeg ikke gad at være et offer i eget liv mere. Jeg var træt af mig selv. Jeg var træt af at være ynkelig. Jeg ved at det eneste der hjælper er træning....

Abort

Jeg har været meget i tvivl, omkring jeg skulle udgive dette indlæg. Især fordi at det ikke er noget man taler højt om. Og så er det heller ikke noget jeg er stolt af. Men altså jeg deler jo i forvejen sådan ca de fleste bump på min vej, selvom at det måske er tarveligt at kalde dette for bump(s). Men det er i den grad et bump for mig, og det er en del af mit liv, om jeg vil det eller ej. Jeg er tvunget til at forholde mig til det, så det gør jeg. So here we go. Jeg fik for 4 år siden en medicinsk abort. Dét er bestemt ikke noget jeg nogensinde har haft lyst...

Staubie

I går mistede vi en stor del af familien, familiens overhoved Staubie. Hun havde problemer med livmoderen, som desværre kunne springe når som helst. Så min mor tog beslutningen om en aflivning. Hun skulle selvfølgelig ikke lide mere. Jeg købte Staubie for 11 år siden, da hun var 9 måneder. Mine forældre overtog hende, da jeg spontant flyttede til København. Læs: Jeg var 16 år, ung og dum, og jeg skulle aldrig have anskaffet mig en hund. Men mine forældre overtog hende, og som min storebror siger: Det er den bedste fejl Anne-Mette nogensinde har lavet. Staubie var min fars bedste ven, og det var ikke unormalt at han sagde: Staubie er den eneste ven jeg har. Altså det sagde...