Personlig og skæve indlæg

De tre L’er

 

Har du nogensinde hørt om de tre L’er? Jeg stiftede bekendtskab med dem, for et par uger siden. Men jeg grinte egentligt bare lidt af dét. De tre L’er betyder ‘Lad lortet ligge.’ 

Det er min psykoterapeut, der er ved at få printet de tre vise ord, ind i skærmen på mig. Det er nemmere sagt end gjort, for at sige det mildt.

Hver gang jeg hidser mig op (læs: laver en stemning), så minder hun mig om de tre L’er. Og jeg går nærmest i boks, hver gang. Fordi jeg ved jo godt, at hun har ret.  

Hvad får jeg ud af at overtænke, hvor dårligt jeg har bildt mig selv ind at jeg får det, hvis nu jeg går ned og handler? Intet. Plejer er en fremmede, lige nu. Det føles som om, at min situation ALTID har været sådan her. Jeg kan ikke se, hvordan jeg overhovedet har kunne bevæge mig rundt i en butik, på stående fod. Det er så skørt. Især for en der altid godt har kunne lide at handle. Der findes da intet mere hyggeligt, end at tuller rundt i et supermarked, især med en veninde under armen, især i et supermarked der har et utal af spotvare konstant (læs: Rema og Netto.) Jeg har altid fundet det hyggeligt. Dog ikke mere. Menes: Dog ikke lige nu. 

Jeg har en tendens til at overtænke, og jeg kan overtænke alt og intet SÅ meget, at den tanke, bliver til en følelse, og så går psykisk til fysisk på 0,5, og pludselig er alle parader oppe, undtaget de indvendige, og så kokser det fuldstændig for mig.

Fuld på koldsved, hjertebanken, flimre for øjnene, alt imens at jeg føler, at min sjæl er på vej ud af min krop. Det føles i hvert fald sådan. Jeg har overbevist mig selv om, at det går galt. Men hvad er det der går galt? Intet. Hvad er det værste der kan ske? Intet. 

Hvad skal jeg gøre? Lade lortet ligge. 

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

1 Kommentar

  • Svar Emina 27. november 2018 at 18:59

    Så godt beskrevet og jeg kender det så godt. “Det værste der kan ske er at du bliver bange!”

  • Skriv en kommentar