Vaniljekage med hindbærskum

Flytter jeg til København igen?

Hvis alt går efter planen, læser jeg ernæring på HRS, og bor i Albertslund, om 12 måneder.

Altså det er jo ikke fordi jeg har lagt skjul på de sidste 4 år, at jeg gerne ville til København at bo igen. Altså Storkøbenhavn. Men det kræver altså også bare at man har en plan, og en røvfuld penge.
Jeg har aldrig rigtig været typen der har lavet en opsparing. Jeg har altid (og er det stadig) rigtig god til at bruge penge. Mange penge. Og det er sku ret dumt, når jeg gerne ville have en lejlighed, og et liv i København igen. Jeg har jo boet i Valby før, helt tilbage i 2010. Jeg tror jeg nåede at bo der knap 6 måneder. Jeg var ung og dum, og havde ikke styr på en skid, for at sige det mildt. I 2013 greb jeg igen chancen, og lejede et værelse i Greve, for at starte på den skole jeg droppede ud af i 2010. Hotel og restaurantskolen i Valby. Jeg blev optaget på ernæringsassistent uddannelsen. Jeg var sku ret lykkelig lige dér. Men knap 14 dage efter jeg blev optaget, dør min far pludseligt. Det troede jeg egentligt godt at jeg kunne overkomme, så jeg tog straks tilbage til Greve, 2 dage efter vi havde bisat ham. Men det var sku ikke så nemt som jeg troede. Jeg fik tilbudt en lille fin lejlighed i Albertslund. DET gjorde mig glad. Bare det at have mit eget derovre. Men knap 1 måned inden jeg skulle flytte ind i lejligheden, ramte jeg et sort hul. Jeg fik en kæmpe depression, for at sige det mildt. Hvilket resulterede i at jeg flyttede til Jylland igen, hjem til min mor. Det tog sin tid at overkomme endnu et nederlag. Især fordi mit liv nu foregik uden min far. Det var ufatteligt hårdt. Jeg ønsker det ikke engang for min værste fjende. Anyways. Jeg flyttede lidt frem og tilbage herovre i Jylland. Jeg pendlede imellem Toftlund, Haderslev, og Aabenraa. Jeg endte med at slå mig ned i Aabenraa. Hvor jeg jo også har boet før. Det gik faktisk godt. Jeg læste nogle enkeltfag, består dem alle med en fin karakter. Jeg ender endda med at blive uddannet kostvejleder og slankekonsulent. Udover det, blev jeg også selvstændig midt i det hele, hvilket menes at jeg nu har min egen lille virksomhed. Alt i alt resulterede det i at det var et kanon valg, at flytte tilbage til Aabenraa igen. Også fordi jeg har mine fleste venner dernede. Verdens bedste venner, bare lige for at slå det fast. ?

Men jeg kom bare aldrig rigtigt videre dernede efter det, synes jeg. Jeg er normalt meget spontan, og får jeg en ide, så skal det være nu. Men det har også bare resulterede i en MASSE dumme beslutninger, i løbet af mine 25 år. Så jeg prøvede ligesom at holde tungen i munden, mange gange. Der skete en masse lort i Aabenraa til sidst, inden jeg flyttede. Hvilket jeg ikke har lyst til at komme nærmere ind på lige nu. Måske en dag, jeg er modig nok til at fortælle jer det. Men ikke nu. Jeg kan i hvert fald opsummere mit liv dernede til sidst, med få ord: Jeg var færdig med at leve. Jeg havde fået nok. Det endte med at jeg prøvede at hænge mig selv. Hvilket jeg også har skrevet et indlæg om. Det kan I læse mere om lige her lige her.
Der skete mange ting, og i forhold til at jeg siden min fars død, har haft ekstremt svært ved at tage en bus, eller et tog, har jeg ligesom ikke rigtigt givet mig selv muligheden for at komme udover nogle kanter. Jeg har ikke rigtigt kunne udfordre mig selv på samme måde. Jeg følte mig ret bundet. Jeg har prøvet, men jeg har failet næsten hver gang. Det har jeg også skrevet en del om før. Angsten. Det kan I læse mere om lige her.

Men det ender ret kaotisk dernede. Altså i Aabenraa. Fra den ene dag til den anden, besluttede jeg mig for at jeg skulle væk derfra. Jeg gik total a wall. Nok var nok. Jeg flyttede til Toftlund igen, faktisk fra den ene dag til den anden. Min hjemby.
Det var egentligt et kæmpe nederlag for mig. Især fordi jeg nu er 25 år gammel, og det var/er for mit vedkommende slet ikke særlig tiltalende at bo i Toftlund igen. Lille by på landet. Ellers tak. Men hele min tilstedeværelse sejlede fuldstændig i Aabenraa.

Jeg rykker hele min tilstedeværelse til Toftlund, og prøver på at finde hoved og hale i hele situationen. Det var svært. Det er stadig svært. Heldigvis bor min højt elskede familie her, som jeg bruger virkelig meget tiltrængt tid sammen med. Gud ske tak og lov for det. Jeg har boet her i snart 4 måneder, og allerede nu, føler jeg at jeg er klar til at rykke videre. Men inderst inde, er jeg slet ikke klar. Tungen i munden Anne-Mette! ?

Mit liv skal foregå i København. Det har jeg sagt til mig selv, mine venner, og min familie, lige siden jeg flyttede tilbage hertil. Det der bliver svært, ved at flytte herfra, er helt sikkert at jeg skal undvære mine aller bedste venner, og min familie. Jeg har en del tætte veninder og kammerater herovre, som jeg elsker virkelig højt. Det bliver SÅ svært at undvære dem. Især min venindes helt igennem fantastiske datter, Thilde. Som jeg i forvejen ikke ser særlig tit, efter jeg er flyttet til Toftlund. MEN jeg bliver bare nød til at lytte til mig selv. Til hvad jeg har brug for, og til hvad jeg ville. Mine muligheder i København er kæmpe, især i forhold til mit firma, mine muligheder er dobbelt så store derover, end de er herovre. Jeg elsker byen. København er fantastisk. Menneskerne derovre, og ikke mindst humøret. Heldigvis har jeg også venner derovre, hvilket gør det endnu mere tiltalende at flytte derover igen. Jeg knus elsker København, og mulighederne byen bringer. Jeg ved bare fra hjertet af, at det er der jeg skal bo.

Men hvornår? Hvis alt går efter planen, så flytter jeg til Storkøbenhavn om knap 12 måneder. Rettere sagt Albertslund. Derudover ville jeg læse til ernæringsassistent på HRS i Valby. Og selvfølgelig drive min virksomhed ved siden af, som jeg gør nu. Jeg afslutter socialrådgiver pakken på HF til sommer næste år, men jeg ved sku ikke rigtigt om jeg ville læse til socialrådgiver lige nu alligevel. Grunden til at jeg ville have læst til socialrådgiver, var så jeg kunne læse til psykolog/terapeut bagefter. Men som tingene ser ud lige nu, stræber jeg bare ikke efter det mere, i hvert fald ikke lige nu. Men så har jeg i det mindste det grundlæggende, hvis jeg nu ombestemmer mig. MEN først ernæring. Det kan jeg nemlig også bruge i forhold til mit erhverv. Og jeg bliver ved med at vejlede folk i forhold til kost. Jeg elsker især det kognitive. Det hjælper mig, at hjælpe andre. Eller, det giver mig i hvert fald noget. Jeg kan godt lide at gøre en forskel.

Dét er min plan lige nu. Så hvis alt går som planlagt, så læser jeg til ernæringsassistent, og bor i Albertslund, om 12 måneder. Men der kan jo ske alverdens ting på 12 måneder. Så, jeg tager en dag af gangen, og drømmer mig lidt væk imens. ? Tredje gang må være lykkens gang, ik? ?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vaniljekage med hindbærskum