Personlig og skæve indlæg

Hvad har du overlevet?

  • Hvad har du overlevet?

Hvilke situationer har du stået i, som du bestemt ikke troede du ville overleve, især lige i momentet?

Send mig gerne en besked lige her – med din/dine historier (Tryk på besked i højre hjørne). Så deler jeg dem 100% ANONYMT her på bloggen, i form af et indlæg.
I må også gerne sende mig jeres historier på mail: amstaub@jubii.dk

Jeg håber at I har lyst til at være med, det er nemlig ingen skam at have tænkt tanken: ”Det her, det ved jeg bare at jeg ikke overlever
Vi er alle bare mennesker, med følelser. Vi har alle oplevet noget forskelligt, og vi tackler det alle helt forskelligt. Husk det 

Jeg starter….

1. Anoreksi. Da jeg var13 år gammel tabte jeg mig ustyrligt. Løb 10 km hver dag. Spiste 900 kcal. Det stod på i knap 1 år. Jeg vejede til sidst 45 kilo. Læs mere, og se billeder af mig fra dengang – lige her.

2. Min fars selvmord. En del af mig døde, da han gik bort. Men det er okay. Jeg har nemlig lært at leve uden ham.

3. Tilbage i 2009-10 havde jeg en påbegyndende hashpsykose. Jeg var så paranoid. Jeg var på vagt konstant. Jeg troede alle ville mig noget ondt. Jeg turde intet. Altså intet. Men så fik jeg et valg, af en psykiatri jeg blev tilknyttet. Psykofarmaka eller motion? Jeg valgte motion. Det kan i også læse mere om lige her.

4. At være forelsket i en douchebag. Kærestesorger. Det gør overraskende ondt. Jeg var engang SÅ forelsket, at jeg i mit fulde alvor sagde til en veninde, at jeg hellere ville have vedkommende som kæreste, end at have min far tilbage igen for altid. Idioti level 100. I know.

5. Personlighedsforstyrrelse (emotionel ustabil impulsiv.) Jeg har en personlighedsforstyrrelse, hvilket jeg aldrig har lagt skjul på. Jeg lægger dog sjælendt mærke til ‘den’ mere. Eller, jeg lægger ikke mærke til ‘den’ i samme omfang mere.  Det var MEGET svært at acceptere i starten. Nu har jeg lært at leve med, at det er sådan jeg er.  Jeg har lært at tackle det nogenlunde.

6. Depression. Jeg har haft en depression to gange. Anden gang var ulideligt. Jeg prøvede på at hænge mig selv. Læs mere om det lige her.

7. Angst. Hvilket jeg stadig lider af i få tilfælde. Lorte lidelse. Det er svært at acceptere, at være bange for noget der i princippet ikke giver nogen mening. Selvom det giver ufatteligt meget mening. Læs mere om det lige her.

8. At vælte forover på min cykel, da jeg var omkring 9 år. Jeg tror jeg satte min fod ind i det forreste dæk, hvorfor ved jeg ikke. Men jeg fløj lige så lang jeg var henover cyklen. Så lagde jeg ellers der som en grøntsag. Jeg husker at en dame bar mig hele vejen hjem til mine forældre.

9. Min første menstruation. Jeg fik det da jeg var 12 år. Ugen op til var jeg ikke i skole. Jeg havde det dårligt. Ondt i maven. Svedeture. Jeg besvimede. Kastede op. Da det så viste sig, at det var menstruation, begyndte jeg at græde, især fordi jeg vågnede op med blod på mig. Jeg vidste overhovedet ikke hvad det var.

10. Tømmermænd. At vågne op aller første gang med tømmermænd, med bræk i håret, uden nogen form for hukommelse. Jeg kan huske at jeg kravlede op i badeværelset, og besvimede. Min far var helt hysterisk. Min mor tog det cool. Jeg lignede en der var ved at kradse af.

Når jeg sidder her bagefter og læser de 10 ‘ting‘ igennem jeg har skrevet, så skylder jeg sku egentligt mig selv et skulderklap. Fordi jeg er her endnu, endda oprejst. Nogle af tingene er måske lidt platte i nogens øjne, men lige i momentet, altså når man står i situationen, og alle tanker florere rundt, så kan man ikke styre hvad man selv tænker. Og HVIS man kan styre det, bestemmer man ikke altid selv tanken ”Det her overlever jeg ikke’‘ … Jeg er næsten 100% sikker på at alle (næsten alle) har haft den tanke, på et eller andet tidspunkt, og det er IKKE en skam. Den der tanke med ”der er så mange andre der har det hårdere end mig.” Den sætning har jeg selv været god til at sige til mig selv, men så længe vi siger det til os selv, er det svært at acceptere den tilstand vi er i, i selve momentet. Det er normalt at have mistet livsgnisten. Og det er så vigtigt at snakke om det! Jo mere vi snakker om det, jo mere forståelse er der. Lad os bryde det åndssvage tabu! Fordi vi overlever. Vi kæmper. Vi giver ikke op. Korrekt? 

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar