Sunde kager

MÆLKESNITTEKAGE

Indeholder reklame/affiliate links 

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det var meningen denne her portion skulle blive en roulade. Men efter 2 mislykkedes forsøg, gav jeg op. Mælkesnittekage it is!
Jeg gjorde alt hvad man ”skal” gøre for at lave en roulade, og det koksede. Jeg blev simpelthen så irriteret.. Hvor svært kan det lige være at lave en skide roulade altså! Argh. Nå! Men selvom resultatet ikke blev som jeg havde forventet, så sidder smagen lige i skabet. Hvis I har prøvet mine sunde mælkesnitter, så er denne her portion nææsten identisk med dem. Dog mere svampede, og med smag af vanilje og honning. Must try! 🙂

Du skal bruge:
Til kagen: 
4 æg
1 tsk bagepulver
2 spsk kakaopulver 
100 gram affedtet mandelmel
3 spsk zero gold (eller sukrin)


Fyld: 

2 dl fløde
1 stor spsk skyr neutral eller neutral flødeost
1 spsk honning (eller 1 spsk zero gold, honning smager dog bedst)
1 tsk vaniljepulver

Fremgangsmåde:
– Pisk æg og zero gold godt sammen
– Tilsæt nu bagepulver
– Pisk det yderligere
– Tilsæt nu lidt efter lidt kakaopulver og mel
– Pisk det hele godt sammen
– Smør nu dejen ud på et bagepapir på en bageplade i en firkant, ca 1 cm høj
– Bages nu i ovnen ved 200 grader i ca 5-10 min
– Lav nu fyldet imens
– Pisk fløden stiv
– Tilsæt flødeost/skyr, honning, og vaniljepulver
– Pisk det hele godt sammen
– Stilles på køl
– Når kagen har bagt færdig, lader du den stå at køle af
– Når den har kølet af (den må godt være lun) skære du den over i lange lige store stykker
– Smør nu fyldet på hver side og lægges nu i lag
– Serveres afkølet

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar